20/01-16 17:18

Rusland venter fredsforhandlinger om Syrien inden længeRusland venter fredsforhandlinger om Syrien inden længe

Forhandlingerne vil begynde snart, siger Rusland, som er klar til et tættere samarbejde om nødhjælp til Syrien

storybild

(Billede: Mikhail Metzel)

Fredsforhandlingerne mellem den syriske regering og oppositionsgrupper begynder som planmæssigt i denne måned. Det siger Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, ifølge Reuters efter et møde med sin amerikanske kollega, John Kerry, i Zürich onsdag.

Dermed afkræfter han spekulationer om en udskydelse af forhandlingerne til februar.

- Vi har ikke tænkt os at flytte forhandlingerne til februar. Vi er sikre på, at forhandlingerne vil begynde i løbet af de næste par dage, siger Lavrov ifølge AFP.

Samtidig siger den russiske udenrigsminister, at Rusland er parat til at arbejdere tættere sammen med den amerikanskledede koalition om at levere nødhjælp til de krigshærgede områder inde i Syrien.

- Vi talte om, hvordan det russiske luftvåben - når det planlægger sine operationer - samtidig kan tage hensyn til de programmer, som FN's humanitære organisationer, Røde Kors og andre hjælpeorganisationer står bag, siger Sergej Lavrov ifølge AFP.

Det er mæglere fra FN, der leder fredsforhandlingerne mellem de stridende parter i Syrien.

Ifølge planen begynder forhandlingerne i Genève 25. januar.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress