Af - 30/08-15 20:10

Koalaen kan være nøglen i kampen mod kønssygdomKoalaen kan være nøglen i kampen mod kønssygdom

Australske forskere mener, at pungdyret kan være nøglen til bekæmpelse af klamydia hos mennesker.

storybild

(Billede: Polfoto/Arkiv)

Verden er et forunderligt sted. I Australien har forskere fra to forskellige universiteter fundet frem til noget helt specielt. Koalaen kan angiveligt være nøglen til at få udryddet klamydia hos mennesker. Det skriver britiske the Telegraph.

Professor Ken Beagley fra QUT Institute of Health and Biomedical Innovation fortæller, at deres studier af koalaflokke viser, at op til 70 procent af de australske små søde pelstotte med hang til eucalyptusblade er smittet med klamydia. Det er et problem, da det skaber ufrugtbare hunner, og sygdommen beskadiger også hannernes sæd.

LÆS OGSÅ: Klamydia: Skal gymnasieelever have seksualundervisning?

LÆS OGSÅ: Klamydia-tilfælde i vækst: Denne aldersgruppe er især ramt

Forskerne har efter syv års arbejde angiveligt fundet frem til en klamydia-vaccine til koalaer

- Vi har en vaccine, som vi tror er effektiv. Vi har kørt en række prøver på koalaer i fangenskab, og lige nu arbejder vi også på at vaccinere koalaer, der bor i naturen, siger Ken Beagley til the Telegraph.

Nu arbejder forskerne bag vaccinen på at udvikle metoder, så de enten kan behandle dyrene eller selve sæden, inden koalaerne på naturlig vis parrer sig i naturen. Så selv om der er lang vej endnu, så mener forskerne uden tvivl, at de små søde koalaer kan være nøglen til, at der kommer en klamydia-vaccine til mennesker.

LÆS OGSÅ: Ny dansk vaccine virker mod klamydia

I Danmark anses klamydia for at være en meget udbredt kønssygdom. Det vurderes, at omkring 24.000 personer får konstateret klamydia hvert år. Mange af disse går rundt uden at have symptomer på sygdommen, men de kan alligevel smitte på trods af det. Klamydia fører blandt andet til barnløshed.

Så er spørgsmålet bare, om de kan nå, at indhente forskere fra Københavns Universitet og Statens Serum Institut, der i maj 2015 fortalte, at de har udviklet en vaccine, der er effektivt virker på mus og grise. Her fortalte forskerne, at de ville teste på mennesker allerede i 2016.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress