Af Maja Grønholdt Jensen - 08/01-16 17:21

Politi dræber mistænkt fra nytårsangreb i Tel AvivPoliti dræber mistænkt fra nytårsangreb i Tel Aviv

Mand blev skudt efter en syv dage lang menneskejagt, der endte i en moské i en nordlig arabisk by.

storybild

(Billede: Oded Balilty)

Israelske styrker har dræbt en arabisk israeler, som var efterlyst for et skudangreb på en pub i Tel Aviv nytårsdag, siger sikkerhedskilder til israelske medier.

Manden blev skudt efter en syv dage lang menneskejagt. Israelske medier siger, at den 29-årige Nashat Melhem blev skudt og dræbt i en moské i den nordlige arabiske by Arara. Her skjulte han sig for myndighederne.

LÆS OGSÅ: Gerningsmand til pubskyderi i Tel Aviv er identificeret

Ifølge de israelske myndigheder var Melhem den bevæbnede mand, der nytårsdag skød vildt omkring sig med et automatvåben i nærheden af Simta pub på Dizengoffgaden i Tel Aviv.

Ved angrebet i baren blev to gæster dræbt og syv andre såret. Da angrebsmanden flygtede, dræbte han også en taxachauffør. Manden affyrede flere end 15 skud i flere forskellige retninger.

LÆS OGSÅ: Flere er dræbt under skudangreb på pub i Tel Aviv

Pårørende til Melhem har sagt, at han havde en psykisk brist og tidligere er idømt fem års fængsel efter et forsøg på at stjæle en israelsk soldats våben.

Melhems far arbejder som frivillig for det israelske politi. Efter angrebet opdagede faren ifølge CNN, at der manglede et våben, som befandt sig i et våbenskab i hjemmet.

/ritzau/Reuters

LÆS OGSÅ: Clinton til israelerne: Vælg håb over frygt

LÆS OGSÅ: Mourinho efter sejr: Jeg er fantastisk - også når jeg taber

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress