Af - 16/03-15 20:25; Opdateret: 16/03-15 22:03

Heltemodig kvinde dræbt: Forsøgte at redde mor og babyHeltemodig kvinde dræbt: Forsøgte at redde mor og baby

Alison Wilson pådrog sig så svære skader, da hun forsøgte at redde en mor og dennes baby, at hun afgik ved døden.

storybild

(Billede: Privatfoto)

Det er noget af et dilemma.

Skal man træde i karakter og hjælpe en person i nød, hvis man selv udsætter sig for fare?

Det spørgsmål stillede Alison Wilson måske sig selv, inden hun forsøgte at redde en kvinde og dennes barn fra en voldelig mand. Det skriver flere britiske medier heriblandt Liverpool Echo.

Da hun forsøgte at gå mellem manden og moderen med barnet, rettede han sin vrede mod den 36-årige Alison, der selv er mor til to. Hun pådrog sig så alvorlige skader, at hun røg på hospitalet. Det skete søndag 7. marts om natten, og fredag ugen efter afgik hun ved døden. Obduktionen viste, at hun døde på grund af de skader, hun fik den skæbnesvangre nat.

LÆS OGSÅ: Modig ung kvinde hyldes på sin 23. og sidste fødselsdag

Moderen, som hun forsøgte at redde, fik knap så alvorlige skader, men måtte alligevel en tur på hospitalet.

Familien til Alison er knust:

- Alison var en smuk, omsorgsfuld, kærlig, mor, datter, kæreste, søster, svigerinde og tante. Alison blev revet væk fra os alt for tidligt, fordi hun forsøgte at hjælpe en person i nød, lyder det.

På hjørnet, hvor hun blev overfaldet, bliver hun nu hyldet og mindet med blomster.

Politiet har anholdt en 27-årig mand for overfaldet, der er blevet sigtet i sagen af myndighederne.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress