Af - 09/06-15 16:50

15-årig bærer sin lillebror 91 kilometer15-årig bærer sin lillebror 91 kilometer

Hunter har for andet år i træk gennemført en lang gåtur med sin spastisk lammede lillebror på ryggen, og det har indtil videre givet 1,3 millioner kroner til en ny legeplads.

Bildstrecke im Grossformat »

Bare det at skulle gå 91 kilometer på tre dage lyder som lidt af en bedrift. At gøre det med et barn på ryggen gør det bare endnu mere imponerende.

15-årige Hunter Gandee fra Lambertville i den amerikanske stat Michigan har en otteårig lillebror, der lider af cerebral parese - eller spastisk lammelse, som det også kaldes.

Den otteårige Braden har brugt weekenden på ryggen af sin storebror, der fra fredag til søndag har gået 91 kilometer med den ekstra byrde for at sætte fokus på spastisk lammelse.

- Jeg ville gerne vise folk, hvilke udfordringer Braden går igennem i løbet af en normal dag. Og så ville jeg gå ud at vise, at vi kan gøre verden til et bedre sted for personer med spastisk lammelse, sagde den 15-årige storebror til ABC News.

I Danmark har vi også et søskendepar, der sætter fokus på det samme emne. Under navnet 'Team Tvilling' har Steen Mondrup hjulpet sin bror Peder, der er spastiker, med at gennemføre en ironman. Du kan læse mere om de to her.

LÆS OGSÅ: Spastisk lammede Frederik smidt ud af Fitness World: Du er ikke velkommen her

LÆS OGSÅ: Team Tvilling kan kalde sig Ironmen: Nåede det lige

Det er andet år i træk, at de to amerikanske brødre har begivet sig ud på en lang gåtur. Og når de er nede at handle, kan Hunter også finde på at bære Braden, så han slipper for at skal gå med sin rollator. Men de to lange ture er alligevel noget andet.

- Vi havde så stor succes sidste sommer, da jeg bar Braden i 64 kilometer, så jeg ville prøve det igen og føre det endnu længere denne gang, lyder det Hunter, der fortæller til ABC News, at han var træt og udmattet efter de 91 kilometer.

De to brødre gik fem kilometer ad gangen, inden de holdt pause. Her blev de tjekket af fysioterapeuter og fik lige strukket benene, hvilket især Hunter forståeligt nok var glad for. Den tunge vægt på ryggen var dog ikke så slem, for de blev opvejet af det gode formål og de mange folk, der fulgte dem på deres lange tur.

- Hvis det ikke var for alle dem, der heppede og gik sammen med os, havde jeg ikke klaret det. Jeg faldt sammen efter dag to, fordi jeg var så udmattet. Mine ben var så ømme, men mine venner fik mig samlet op, og jeg klarede mig igennem, siger han.

LÆS OGSÅ: Sejt gået! Barejer har det perfekte svar til homofobisk kunde

LÆS OGSÅ: Inspirerende hashtag breder sig: Her er MIN Vanity Fair-forside

Som man kan se i galleriet, var der op mod 20 mennesker med de to brødre på deres tur. Hunter giver sin mor æren for at komme op med ideen til den velgørende gåtur, der går under navnet 'Cerebral Palsy Swagger'.

Siden 2014's gåtur har Hunter ifølge Yahoo News hjulpet med at samle næsten mere end 1,3 millioner kroner ind, som skal gå til en ny og handicapvenlig legeplads på Douglas Road Elementary School, hvor lillebror Braden går til dagligt.

Du kan se billeder fra gåturen i galleriet øverst, mens der er flere på facebook-siden for 'Cerebral Palsy Swagger'.


LÆS OGSÅ: TV: Så unikt er båndet mellem mand og hans hund

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress