Af - 28/09-15 06:16; Opdateret: 28/09-15 09:17

H&M’s første hijab-model nogensinde: - Ved de det godt?H&M’s første hijab-model nogensinde: - Ved de det godt?

Modegiganten H&M har - langt om længe - brugt en kvinde med hijab i en reklame. Læs hendes historie her.

I H&M-kampagnen 'Close the Loop' optræder en kvinde med hijab for første gang i en reklame for den svenske modegigant. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

- Er du sikker på, de godt ved, at jeg går med hijab?

Sådan lød den umiddelbare reaktion fra den pakistansk-marokkanske model Maria Idrissi, da en agent tidligere på året ringede hende op for at spørge, om hun ville være med i en reklamekampagne for H&M.

LÆS OGSÅ: Iranske kvinder smider tørklædet i oprør mod hijab-lov

Og ja - det vidste de godt. Maria Idrissi, som bor i London, er nemlig med - iført en ternet hijab - i H&M-kampagnen ‘Close the Loop’, der blev lanceret tidligere på måneden. Aldrig tidligere har det svenske modehus brugt en model med hijab.

I videoen ser man blandt andet også en model med benprotese, flere ‘plus size’-modeller, indiske sikh-modeller og andre personager, man sjældent forbinder med modebranchen i Vesten.

LÆS OGSÅ: Populære Mia skaber vrede med kontroversiel video

- Det føles altid som om, at kvinder, der går med hijab, bliver ignoreret i modebranchen, siger Maria Idrissi i et interview med webmagasinet Fusion.

- På en måde har vores stil ikke rigtig haft nogen betydning, så det er fantastisk at så stort et mærke nu anerkender, hvordan vi bærer hijab, tilføjer hun.

LÆS OGSÅ: Hun hyldes for sit svar: Derfor går jeg med tørklæde

Den 23-årige model fortæller desuden, at fotosessionen var en behagelig oplevelse - og at det hele foregik meget anstændigt.

- De spurgte, hvor meget hals, jeg kunne vise. Men ærligt talt var de meget respektfulde, husker hun og supplerer:

- Hvis kameramændene lagde mærke til noget, der ikke var helt rigtigt, fik de fat på en kvinde til at komme og fikse mig. Det var sødt.

LÆS OGSÅ: Dansk mode hitter hos inderne og russerne

H&M er siden lanceringen af kampagnen blevet hyldet massivt på nettet. Blandt andet skriver den populære blogger MuslimGirl følgende om Maria Idrissi:

- Hun har åbnet folks øjne. På en simpel og rolig måde har hun fået andre til at se på en muslimsk kvinde uden frygt eller foragt men med en sund nysgerrighed.

Kampagnen promoverer et tiltag i H&M, der går ud på genbrug af tøj. Har man nogle gamle klude, man ikke længere går i, kan man således gå ned i en af kædens 3.300 butikker med det, og så bliver det genanvendt til nye produkter.

Videoen kan du se øverst i denne artikel - Maria Idrissi optræder cirka 54 sekunder inde. Vil du se mere til hende, kan du følge hende på Instagram, hvor hun lægger masser af billeder op af sig selv og hendes arbejde i sin henna-salon i London:

😱 Thank youuu to @haaniiin masha'Allah such talented artist who emailed me this haha love it #hm

A photo posted by Salon Marrakesh London (@mariahidrissi) on


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress