Af Ritzau - 21/08-16 18:12

Israel angriber Hamas efter raketbeskydningIsrael angriber Hamas efter raketbeskydning

Israelske krigsfly og kampvogne har angrebet mål i Gaza, efter at en raket blev affyret fra Gaza mod Israel.

storybild

Israelsk politimand bærer et stykke af en raket væk i byen Sderot, der søndag blev ramt af en palæstinensisk raket affyret fra Gaza. (Billede: Reuters/Amir Cohen)

Israel har søndag rettet luftangreb mod Hamas-mål i Gaza, efter at en raket er blevet affyret mod Israel fra Gaza.

Ingen kom til skade af raketten, som blev sendt mod byen Sderot. Politiet siger, at den landede i et beboelsesområde.

Efter beskydningen gik israelske krigsfly på vingerne, og kampvogne fra Israels hær rettede kanonerne mod Gaza.

Lokaler indbyggere i Gaza siger, at Israels beskydning ødelagde et vandtårn, men at der ikke var nogle tilskadekomne.

Dog siger kilder inden for de palæstinensiske sundhedsmyndigheder til nyhedsbureauet AFP, at to personer blev lettere såret i Gaza.

Vidner i Gaza siger, at israelerne blandt andet angreb en base, der tilhører den væbnede gren af den islamistiske bevægelse Hamas, som styrer Gaza.

Der har været relativt roligt i området i omkring to år nu.

I 2014 afsluttede en våbenhvile en intens væbnet konflikt, hvor over 2100 palæstinensere blev dræbt hen over sommeren.

Samtidig blev 67 israelske soldater og seks civile dræbt af raketangreb og under kampe med militante Hamasfolk og andre væbnede grupper.

Reuters skriver, at Hamas respekterer våbenhvilen, men at der er mindre væbnede jihad-celler, der er imod aftalen og jævnligt beskyder Israel.

/ritzau/Reuters

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress