Af Ritzau - 25/10-16 12:02

Radioaktivt udslip rammer NorgeRadioaktivt udslip rammer Norge

Det radioaktive udslip skyldtes en teknisk fejl under behandling af brændsel i reaktorhallen.

Institut for energiteknik (IFE) i Halden har ifølge Norges agentur for strålingsbeskyttelse haft et lille udslip af radioaktivt jod mandag. Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Det radioaktive udslip skyldtes en teknisk fejl under behandling af brændsel i reaktorhallen. Uheldet indtraf klokken 13.45.

Personerne, som opholdt sig i reaktorhallen, blev evakueret, da alarmen gik i gang. De har senere været tilbage i hallen og arbejdet på at identificere årsagen til lækagen.

Statens stråleværn blev varslet om hændelsen tirsdag formiddag.

- Vores fokus er nu, at IFE får stoppet udslippet, siger afdelingsdirektør Per Strand ved Stråleværnet til NTB.

/ritzau/NTB

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress