22/03-15 08:39

Obama: Det er svært at tro på en tostatsløsningObama: Det er svært at tro på en tostatsløsning

Benjamin Netanyahus valgløfte om, at der ikke kommer en palæstinensisk stat, gør USA's præsident til pessimist

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto)

Det er svært - hvis ikke umuligt - at tro på en tostatsløsning i den israelsk-palæstinensiske konflikt, efter at Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, er blevet genvalgt.

Så klar er USA's præsident, Barack Obama, i spyttet i et interview med Huffington Post, der er blevet offentliggjort lørdag.

Obama beskriver i interviewet sit telefonopkald til Netanyahu efter dennes valgsejr.

- Jeg anførte, at på grund af hans udtalelser før valget, bliver det svært at finde en vej, hvor folk for alvor tror, at forhandlinger er mulige, siger Obama til Huffington Post.

- Jeg tilkendegav over for ham, at vi fortsat mener, at en tostatsløsning er den eneste vej frem, når det gælder Israels sikkerhed på lang sigt, hvis landet fortsat både vil være en jødisk og demokratisk stat.

LÆS OGSÅ: TV: Obama på slap line - hør præsidenten læse onde tweets om sig selv

Få dage før valget sagde Netanyahu klart og tydeligt, at der ikke bliver nogen palæstinensisk stat, så længe han er premierminister i Israel.

Netanyahu fik international kritik for, at hans udtalelser gik på tværs af hans egne tidligere løfter og 25 års internationale bestræbelser på at opnå en løsning der indebærer, at Israel og en palæstinensisk stat lever side om side.

Men med sine udtalelser sagde han højt, hvad mange i forvejen beskyldte ham for at mene.

LÆS OGSÅ: Sms og smartphone er ikke noget for Obama

- Vi tror på ham, når han siger, at det ikke vil ske i hans tid som premierminister, og dermed må vi nu overveje, hvilke andre løsninger, der findes for at der ikke opstår en kaotisk situation i regionen, siger Obama.

Valgsejren til Netanyahu er blot den seneste af flere sten, der er lagt i sækken med det israelsk-amerikanske forhold og kastet ud på dybt vand.

LÆS OGSÅ: Obama til Selma for at markere den blodige søndag

Den mulige aftale mellem Iran og en række internationale stormagter om en atomaftale er en stor torn i øjet på Israel, der føler sig truet på sin eksistens, hvis Iran får ret til at berige uran.

/ritzau/Reuters

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress