Af - 15/02-16 13:54

Dyster forudsigelse: Snart er hvert andet job vækDyster forudsigelse: Snart er hvert andet job væk

Inden for de næste 30 år kan robotter overtage mere end halvdelen af alle jobs, siger forsker. Teknologisk Instituts centerchef ved robotteknologi maner til besindighed.

Bildstrecke im Grossformat »

Arkivfoto.

Robotter står klar til at overtage flere og flere job, og det kan i løbet af de næste 30 år føre til en arbejdsløshed på over 50 procent, vurderer Moshe Vardi, computeringeniør ved Rice University, ifølge The Telegraph. Centerchef ved robotteknologi hos Teknologisk Institut, Kurt Nielsen, mener imidlertid, at den nye teknologi bør ses som en ressource.

LÆS OGSÅ: Aarhusiansk bowlingrobot kvalificerer sig til OL: Så vild er den

Ved en årlig konference i Washington forleden luftede Moshe Vardi sin bekymring over, at robotter sandsynligvis kan overtage mere end halvdelen af alle stillinger inden længe. Og det drejer sig i fremtiden om alle erhverv.

- Vi nærmer os en tid, hvor maskiner kan overgå mennesker inden for næsten enhver opgave. Robotter tager flere og flere job, som mennesker plejede at klare, siger han, ifølge The Telegraph og tilføjer:

Hvad der er anderledes nu er, at forskere arbejder på at bygge maskiner, der kan udkonkurrere os inden for alle områder. Hvis maskiner kan lave alt arbejdet eller bare 50 procent af de job, vi selv plejede at klare, hvad skal folk så lave?

LÆS OGSÅ: Tag et kig ind i fremtidenmed 6 high tech-hoteller

Kurt Nielsen, der er centerchef ved robotteknologi hos Teknologisk Institut, ser mere positivt på den teknologiske udvikling. Han mener, at man bør omfavne den nye teknologi og påpeger, at implementeringen af robotter potentielt kan skabe nye job.

- Der har været mange fortilfælde med teknologi, som efter forudsigelserne ville skabe større arbejdsløshed, uden at det rent faktisk er sket. Mange brancher i dag har jo også langt færre hænder end tidligere, og derfor er der et stigende behov for mekanisering. Når man implementerer robotter, bliver man mere konkurrencedygtig, mere produktiv og øger muligheden for at sælge nye produkter. Derfor kan der også opstå nye stillinger, siger han til metroxpress og fortsætter:

- Robotterne udgør en ressource, vi kan udnytte, og det er noget, der kommer mere af uanset hvad. Derfor nytter det ikke noget at sætte et skræmmebillede op. Det er en udvikling, der har været undervejs i mange år, og som fortsat sker.

I december afslørede et universitet i Singapore den måske mest menneskelignende robot nogensinde. Robotten, der går under navnet Nadine, kan både give hånd, smile, få øjenkontakt, indgå i en samtale og genkende tidligere besøgende. Se en kort video med robotten her:

When Nadine meets Nadia: A social robot from #NTUsg that is powered by intelligent software, Nadine will be a great personal assistant or companion for the young and elderly in future. She has her own personality, memory and emotions. See how she has a real conversation with her creator, Nadia Thalmann, an NTU professor. http://bit.ly/NTUbots

Opslået af Nanyang Technological University, Singapore på 29. december 2015

LÆS OGSÅ: Denne kultserie fra 90'erne vender tilbage

LÆS OGSÅ: Uhyggeligt: Denne robot er skabt til at jage, og du kan ikke flygte fra den

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress