Af Ritzau - 18/06-16 04:51; Opdateret: 18/06-16 08:51

Politibetjent er dræbt af skud i FinlandPolitibetjent er dræbt af skud i Finland

Gerningsmand åbnede ild mod betjente i byen Vichtis. En betjent blev dræbt, mens en anden er hårdt såret.

storybild

En betjent har mistet livet ved en skudepisode i Finland. Arkiv. (Billede: Scanpix/Heikki Saukkomaa)

En finsk politimand er skudt og dræbt under tjeneste nord for hovedstaden Helsinki, og hans kollega er alvorligt såret.

Også den mistænke gerningsmand er dræbt.

Politifolkene var blevet sendt ud til en bygning i et skovområde i Vichtis klokken 21 fredag aften, efter nogen havde hørt, der blev skudt.

Flere patruljebiler blev sendt til stedet, og området blev afspærret. Cirka klokken 23 skal gerningsmanden have åbnet ild mod politiet, som besvarede beskydningen.

Det er en særlig afdeling af det finske kriminalpoliti, som skal stå for den videre udredning af sagen.

Det er sjældent, at finske politifolk dræbes under tjeneste. Men i 2007 døde en betjent i Kelviå, efter han bevidst var blevet påkørt af en bil.

Gennem historien har 130 politifolk mistet livet i tjenesten, de fleste af dem under den finske vinterkrig 1939-1940 mod Sovjetunionen.

- Jeg er rystet over de tragiske hændelser i Vichtis. Min dybeste medfølelse og ønsket om styrke til politimandens familie og nærmeste, skriver indenrigsminister Petteri Orpo på Twitter.

/ritzau/FNB

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress