Af Ritzau/Christian Hansen - 02/04-15 14:20

Mindst 56 personer omkommet i russisk skibs-tragedieMindst 56 personer omkommet i russisk skibs-tragedie

Drivende isflage kan være skyld i, at en russisk trawler er forlist i den østlige del af russisk farvand.

Mindst 56 besætningsmedlemmer på en russisk trawler er natten til torsdag omkommet i et forlis i Okhotske-havet nær Kamtjatka-halvøen.

Det skriver reuters.

13 personer savnes fortsat i det iskolde vand. Temperaturen er omkring nul, og der meldes om halvanden meter høje bølger i området.

26 fiskefartøjer samt en helikopter deltager i redningsaktionen.

Skibets 132 mand store besætning er sammensat af russere og adskillige udlændinge.

- Ifølge de foreløbige oplysninger var der 78 russere om bord samt statsborgere fra Myanmar, Ukraine, Litauen og Vanuatu. Angiveligt 54, siger en indsatsleder.

De regionale myndigheder mener, at en drivende isflage kan være skyld i, at skibet sank. Isen kan have slået hul i skroget. BBC oplyser, at maskinrummet blev fyldt med vand, og at fartøjet sank inden for 15 minutter.

Trawleren nåede tilsyneladende ikke at udsende et nødsignal, inden den gik ned, lyder det.

Forliset skete omkring 250 kilometer syd for Magadan, der er hovedbyen i den tyndt befolkede region i den fjernøstlige del af Rusland.

Trawleren Dalnij Vostok, der ejes af rederiet Magellan LLC, havde hjemhavn i Nevelsk på Ruslands største ø, Sakhalin, i den nordlige del af Stillehavet.

For præcis fire måneder siden var havet ud for Ruslands østlige kyst ramme om en tilsvarende tragedie, da en sydkoreansk trawler gik ned i voldsomt stormvejr. 52 ud af 60 besætningsmedlemmer blev aldrig fundet.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress