Af Ritzau - 18/09-16 17:13

Italiens Renzi kalder EU-topmøde spøgelset fra EuropaItaliens Renzi kalder EU-topmøde spøgelset fra Europa

EU-topmøde i Bratislava tog ikke fat på store problemer, siger premierminister. Der manglede sjæl og horisont.

storybild

Fredagens EU-topmøde i Slovakiet var for meget hyggesejlads og for lidt substans om Europas store problemer, mener Italiens premierminister, Matteo Renzi. (Billede: Reuters/Radovan Stoklasa)

Det var en tydeligt vred Matteo Renzi, Italiens premierminister, som søndag angreb sine EU-kolleger for at tage for let på det europæiske fællesskabs store problemer. I stedet vælger de på deres topmøde i Bratislava at tage på hyggesejltur på Donau.

- Jeg mener ikke, det ville være rigtigt, hvis Italien skulle foregive ikke at bemærke noget, når tingene i virkeligheden ikke bliver bedre, siger han på en konference i Firenze

Han er blandt andet vred over, at han blev holdt uden for et pressemøde, som Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, François Hollande, holdt ved afslutningen af fredagens topmøde.

Han efterlyser også handling fra sine kolleger. Flygtningestrømmen skal bremses. Der skal gang i initiativer, der kan fremme den økonomiske vækst. Han uddyber emnet i avisen Corriere della Sera og siger om fredagens topmøde i den slovakiske hovedstad:

- Hvis vi ønsker at tilbringe eftermiddagen med at skrive dokumenter uden sjæl og horisont, så kan de gøre det for dem selv, siger han om sine EU-kolleger.

- Jeg ved ikke, hvad det er, Merkel henviser til, når hun taler om "ånden fra Bratislava". Hvis tingene fortsætter på denne måde, så vil vi stedet for ånden fra Bratislava tale om spøgelset fra Europa, mener han.

Renzi har sat sin post som premierminister ind på at vinde en folkeafstemning i efteråret om en forfatningsreform i Italien. Han har også behov for at vise fremskridt når det gælder at bremse flygtningestrømmen og få sat vækstfremmende initiativer i gang.

Han har lovet at fremlægge et budget i efteråret for 2017 som indeholder skattelettelser. Det er selv om væksten er gået i står i Italien, og den offentlige gæld er rekordhøj.

- I Bratislava havde vi en hyggelig sejlads på Donau, men jeg havde håbet på svar på den krise, som er udløst af brexit, ikke bare at tage på en bådtur, siger han.

Topmødet i Bratislava var uden deltagelse af Storbritannien. Et flertal af briterne i juni, at briterne skal ud af EU.

Renzi siger også trodsigt, at han ikke vil tillade EU-Kommissionen at blande sig i det kommende budget. I de krav, som EU, stiller til budgettet, vil han modregne udgifter til migranter og flygtninge og til ofre for sommeren jordskælv i det centrale Italien.

/ritzau/AFP

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress