Af - 12/11-16 15:24; Opdateret: 12/11-16 20:43

10 terrormistænkte anholdt: Planlagde serie af angreb10 terrormistænkte anholdt: Planlagde serie af angreb

Gruppe som planlagte en serie terrorangreb er nu anholdt.

storybild

(Billede: Denis Sinyakov)

10 terrormistænkte er anholdt og et planlagt terrorangreb er afværget, lyder det fra den russiske sikkerhedstjeneste FSBs kommunikationsenhed.

Det skriver det russiske nyhedsbureau Interfax.

FSB har i samarbejde med det russiske indenrigsministerium og med hjælp fra lokale samarbejdspartnere i republikken Tadsjikistan og i Kirgisistan afværget aktiviteter fra en terrorgruppe bestående af indbyggere fra den centralasiatiske region.

Ifølge FSB planlagte terrorgruppen en række angreb i millionbyerne Moskva og Sankt Petersborg i Rusland med automatvåben og hjemmebyggede eksplosiver af stor styrke.

Efter ransagninger og efterforskning i dag er der anholdt 10 terrormistænkte.

Der meldes samtidig om et fund af blandt andet fire improviserede eksplosive anordninger af høj styrke pakket med objekter til at ramme. Derudover våben, ammunition og kommunikations-udstyr.

FSB mener, at planen var et angreb med store civile tab på steder, hvor der var mange borgere forsamlet.

De anholdte har ifølge FSB indrømmet at have haft kontakt til blandt andre Islamisk Stat.


LÆS OGSÅ: S: Vi skal samarbejde med Trump om terror og handel

LÆS OGSÅ: Medie: Dansker anholdt i Kenya for at hverve til terror

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress