Af Lars Dinesen - 31/08-15 06:45

Australien til Europa: Kom ind i kampen mod ISAustralien til Europa: Kom ind i kampen mod IS

Islamisk Stat er skyld i en flygtningekrise, der har antaget globale proportioner", siger udenrigsminister.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/AP/lee Jin-man)

Australiens udenrigsminister, Julie Bishop, vil have flere europæiske lande til at deltage i de amerikansk ledede luftangreb mod Islamisk Stat (IS) i Syrien og Irak.

Strømmen af personer på flugt fra især krigen i Syrien er nu så voldsom, at der er tale om en "krise af globale propor

LÆS OGSÅ: Tyrkiske kampfly angriber for første gang Islamisk Stat

tioner", siger Julie Bishop i et interview med avisen The Australian.

Men krisen kan stoppes, mener Bishop, ved at bombe den ekstremistiske bevægelse, der "ødelægger stater og forårsager masseudvandring af befolkninger".

- Lande, der støder op til Syrien og Irak, Libanon, Jordan og andre, bærer hovedparten af byrden. Millioner af mennesker flygter ind over deres grænser og videre til Europa. Derfor tror jeg, at europæerne skal inddrages i koalitionens luftangreb og indsatsen i Syrien og Irak, siger hun til avisen.

LÆS OGSÅ: Amerikansk teenager får 11 års fængsel at støtte IS

Hun advarer også om, at IS tager en andel af indtægterne fra menneskesmugling af folk fra de krigshærgede lande.

Opfordringen fra Bishop kommer på et tidspunkt, hvor den australske regering overvejer en anmodning fra USA om at lade australske kampfly deltage i angreb mod IS i Syrien. Indtil nu har de kun været aktive over Irak.

LÆS OGSÅ: Udenrigsminister: Danske kampfly trækkes hjem til oktober

Den australske regering ventes at tage stilling til forespørgslen denne uge.

Australiens nuværende bidrag til koalitionsstyrken er meget lig Danmarks. Ud over seks kampfly er australierne også til stede med et par hundrede militærfolk, der skal træne lokale soldater i Irak.

Over 20 lande er med i den styrke, der i nu cirka et år har forsøgt at knække IS.

LÆS OGSÅ: USA: Tyrkiet slutter sig til koalitionen mod IS

Ifølge Julie Bishop har luftangrebene mod IS tvunget bevægelsens krigere til at opgive taktikken med at samle sig i kolonner og storme ind i byer.

- Men visse skøn taler om, at omkring 30.000 af disse krigere har taget ophold i byer og landsbyer. Det svære for koalitionens luftangreb er ikke at ramme civile, og det begrænser mulighederne, siger hun.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress