Af Lars Dinesen - 19/10-15 19:54

Schweizisk kampfly udløser vrede i Moskva med manøvreSchweizisk kampfly udløser vrede i Moskva med manøvre

Talsmand i Schweiz' forsvarsministerium bekræfter, at et schweizisk kampfly patruljerede russisk fly.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/AP/Peter Klaunzer)

Den russiske regering er oprørt over en episode i schweizisk luftrum mandag, da et kampfly fløj tæt på et delegationsfly fra Rusland med formanden for det russiske underhus om bord.

Rusland indkaldte efterfølgende den franske ambassadør til møde for at få en forklaring, men siden har Schweiz oplyst, at kampflyet var schweizisk.

- Det schweiziske fly F/A-18 nærmede sig et russisk fly i schweizisk luftrum over byen Biel. Det skete i overensstemmelse med almindelig procedure for luftpatruljer, siger Peter Minder, som er talsmand i det schweiziske forsvarsministerium, ifølge Tass.

Peter Minder fortæller, at schweiziske kampfly udfører omkring 100 af den slags patruljer årligt.

LÆS OGSÅ: Rusland: Fransk kampfly fløj for tæt på delegationsfly

Hændelsen skete, da Sergej Narysjkin, som er formand for det russiske underhus, Dumaen, var på vej til Genève for at deltage i et møde med andre internationale parlamentarikere.

Lufthavnen i Genève ligger meget tæt på grænsen til Frankrig, hvilket formentlig har medført forvirring om episoden.

Frankrigs forsvarsministerium og udenrigsministerium udtrykker mandag aften ærgrelse over, at landets ambassadør blev indkaldt, når Frankrig ikke på nogen måde har været involveret i sagen.

LÆS OGSÅ: Soldaterformand efterlyser politisk prioritering eller penge

Tidligere på måneden var præsident Putin i Paris for at diskutere konflikten i Ukraine med den franske præsident, François Hollande, og den tyske forbundskansler, Angela Merkel.

Hændelsen kommer i forlængelse af langvarige spændinger mellem Rusland og Vesten om russernes rolle i konflikterne i Ukraine og Syrien.

LÆS OGSÅ: Officerer: Meningsløst med danske kampfly i Syrien

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress