Af - 29/10-15 16:01; Opdateret: 29/10-15 16:16

TV: Sådan føles det at døTV: Sådan føles det at dø

Inden for de næste mange dage vil rigtig mange skuespillere dø på film. Men tænk hvis det skete i virkeligheden for dig. Læs hvordan det vil føles.

storybild

Hvordan opfattes skrig hos dine "lyttere"/"modtagere" - det kan du blandt andet læse dig til i artiklen? (Billede: Polfoto)

Spøgelser, skrig og skrækfilm. Vi nærmer os Halloween, og du er måske en af dem, der har lagt i ovnen til en lang nat med skrækfilm, der er spækket med de mest groteske måder at dø på.

Men hvad nu hvis det var dig, der blev forfulgt af en frygtindgydende morder og hakket til døde? Hvordan føles det at dø?

Det har American Chemical Society forsøgt at svare på i en ny video, som det norske medie Side3 har skrevet en artikel på baggrund af.

Frygt for at dø

I videoen forklarer de, at det første, der slår til, er frygt.

Frygt er en kognitiv reaktion, som sætter dig i alarmberedskab, når du står over for fare. De kemiske processer fortæller kroppen, at den skal skynde sig i sikkerhed.

Du kan mærke adrenalinet pumpe i kroppen, og du får et ekstra boost med energi, når leveren samtidig begynder at udskille glukose.

LÆS OGSÅ: 51-årig mand dræbt da han kører ind i parkeret bil

For at sikre, at du er klar til at flygte eller kæmpe, pumper kroppen også kortisol ud.

Hvis vi forestiller os, at du hverken formår at flygte eller tage kampen op mod den frygtindgydende morder, så begynder skrigene.

Skrig

Skrig er en automatisk reaktion, og det opfattes helt anderledes end 'tale'. Dit skrig går ind i "modtagernes"/"lytterenes" hjernes alarmcentral, kaldet 'amygdala', og sådan forsøger vores hjerne at advare andre hjerner om umiddelbar fare.

Dårligt nyt for dig er dog, at det formegentlig ikke hjælper på din gerningsmand at skrige. Den frygtindgydende morder reagerer tydeligvis ikke på samme måde som andre mennesker, og dermed vil skrig ikke hjælpe synderlig meget.

Trods skrig og skrål hæver drabsmanden sin økse og hugger i dig. Hvad sker der, når øksebladet borer sig ind i din krop?

LÆS OGSÅ: Rørende: Mirian har båret sin kat hele vejen fra Afghanistan

Smerte

Smerte fortæller kroppen, at det der lige er sket, ikke må ske igen. Funktionen i 'Thalamus', som er hjernens smertecenter, er derfor at forhindre, at smerten, du føler i din krop, ikke gentager sig.

Lad os sige, at den frygtindgydende morder virkelig får ram på dig. Du dør. Men selvom du er blevet dræbt på en måde, hvor du dør ret hurtig, så går det ikke lige så stærkt for hjernen.

LÆS OGSÅ: En person fundet død efter brand i Hellerup

Hjernen arbejder på højtryk

For med mindre du har fået hjerneskader af mordet, så tyder nyere forskning på, at hjernen går ind i en hyperaktiv fase, der varer op til 30 sekunder, efter at hjertet er stoppet.

Så selvom dit hjerte er standset, og dit åndedræt er fortid, så er der stadig aktivitet i hjernen.

Blandt andet viste undersøgelser på rotter, som fik et kunstigt hjertestop, at aktiviteten i deres hjerne var ens med hjernens aktivitet, når dyrene var ved bevidsthed.

LÆS OGSÅ: Lasse har sat sin mumificerede kat til salg på Den Blå Avis

Netop denne viden kan være forklaringen på det, som mennesker beskriver som nærdødsoplevelser. Metroxpress har nogle dage siden skrevet om, at typiske nær-dødsoplevelser bliver beskrevet som gensyn med afdøde pårørende. Andre har forklaret, at de ser deres liv passere, ser et kraftigt lys eller får øje på dem selv på operationsbordet, mens lægene forsøger at redde deres liv.

Forskere mener, at dette skyldes hallucinationer, som sker, fordi hjernen dør.

Herefter er der ikke andet tilbage end bare mørke.

LÆS OGSÅ: Efter Heidis død: Stor uenighed om den tilbudte hjælp

Se den detaljerede forklaring i videoen fra American Chemical Society her:

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress