Af - 30/12-15 19:13; Opdateret: 31/12-15 21:19

Robotter stjæler Yeezy-sneakers fra din kurvRobotter stjæler Yeezy-sneakers fra din kurv

I går udkom Kanye Wests fjerde version af Yeezy Boost 350. Hypen omkring skoene får folk til at gøre alt for at få fat i et par - både i butikkerne og på nettet.

storybild

Adidas Yeezy Boost 350 'Oxford Tan'. Billede fra Storm Fashion.

Adidas' og Kanye Wests beigefarvede sko Yeezy Boost 350 'Oxford Tan' koster 'kun' 1600 kroner i butikkerne, men det er de færreste som får muligheden for at købe dem.
Der er nemlig opstået en sådan hype, at folk er villige til at ligge i kø i flere dage for at få lov at købe skoene.

Endda er medarbjedere hos visse Yeezy-forhandlere blevet fyret for at sælge skoene 'backdoor' - hvilket vil sige at de sælger til deres venner, eller selv køber skoene før andre har muligheden.

For at eliminere disse risici har mange forhandlere valgt at afholde lodtrækninger i stedet. De såkaldte 'raffles' giver et fåtal mulighed for at købe skoen, og man skal derfor være meget heldig for at vinde.

LÆS OGSÅ: Glad for Yeezy og fodbold? Så er det her måske noget

Mens det i butikkerne kræver held og tålmodighed, handler det om at være hurtig og udspekuleret online. Der er nemlig mange flere om buddet. I går måtte flere online Yeezy-forhandlere benytte sig af 'crowd-control', en slags online køsystem, efter at der opstod massiv traffik i forbindelse med release.

Og selv hvis man fik skoene i indkøbskurven, skulle man være hurtig på knapperne. Det er nemlig et velkendt fænomen, at såkaldte 'bots' overtager ens shoppingkurv, hvis man er for langsom til at gennemføre betalingen.

SneakerBoy var en af de forhandlere, som måtte sande at de og deres kunder var blevet snydt af bots. Efter en decideret shitstorm på deres Facebookside, delte de følgende billede på Instagram:


En 'bot' er en type software, der kan udføre automatiserede handlinger - blandt andet at sikre brugeren et par Yeezys, ved at tilføje dem til kurven og betale på et split sekund. Her ses en bot i aktion:

Adidas og Kanye har i fællesskab skabt en massiv hype, og genoplivet kampen både i butikkerne og online. Hypen skyldes flere forskellige faktorer.

LÆS OGSÅ: Ung fyr vil bytte sine hypede Kanye-sko for et nyt organ

Skoen er designet af Kanye West, et internationalt modeikon, og Adidas, et verdenskendt brand. Samarbejdet er kontroversielt, da Kanye har samarbejdet med Adidas' største konkurrent Nike indtil for et år siden. Samtidig er skoene også en glimrende investering, da de kan videresælges til en betragtelig sum. Skoens værdi stiger nemlig med tre til fire gange butiksprisen, i timerne efter release.

Rygterne svirrer allerede om endnu flere 350'ere, og måske endda en helt ny Yeezy Boost 550.

LÆS OGSÅ: Desperate boligsøgende: Vil bytte hypede Kanye West-sko for lejlighed

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress