Af - 27/07-16 18:28

Halvblind, tandløs og såret dansebjørn har fået en ny chance i livetHalvblind, tandløs og såret dansebjørn har fået en ny chance i livet

Den syv år gamle hanbjørn Akhter havde indtil for nylig levet et kummerligt liv i fangenskab hos en pakistansk mand, der aldrig havde taget sig godt af den.

storybild

(Billede: www.worldanimalprotection.dk)

Hævet snude, revnede poter, halvblind, fyldt med sår og kun otte tænder i munden. Sådan var bjørnens tilstand, da han blev befriet fra flere års tilværelse som danse- og kampbjørn.

Det hele blev ikke meget bedre af, at hans kost i lang tid havde bestået af mælk og brød. Det er slet ikke nok næring for en bjørn.

Men efter et længere tovtrækkeri med ejeren, kunne World Animal Protection Danmarks søsterorganisation Bioresource Research Centre (BRC) endelig befri bjørnen fra den triste skæbne, den ellers ville have fået.

Ejeren Bhutoo Faqueers tilværelse afhang af den store bjørn. Han tjente sine penge ved at gå fra landsby til landsby og lade Akhter “danse” eller være fastbundet imens kamptrænede hunde angreb den stakkels bjørn.

LÆS OGSÅ: Gammel elefant reddet fra slaveliv - nu er den død

Da BRC efter flere forsøg foreslog, at de ville give ejeren et økonomisk bidrag, så han kunne starte en butik, gik Bhutoo Faqueer med til at skille sig af med bjørnen. Han skrev også under på, at han ikke vil anskaffe sig en ny bjørn igen. Denne model er blevet brugt flere gange for at beskytte bjørne i Pakistan.

Artiklen fortsætter under billedet, der viser Akhters tidligere ejer og en repræsentant for World Animal Protection.

Foto: worldanimalprotection.dk

Da Akhter blev overladt til dyrevelfærdsorganisationen, røg han direkte til et reservat, hvor dyrlægerne rensede hans sår, fjernede næseringen og undersøgte ham grundigt.

LÆS OGSÅ: Den blev kaldt verdens mest triste elefant: Nu er den død

- Da Akhter vågnede op af narkosen og opdagede, at næseringen var væk, så han straks mere veltilpas ud, end da han ankom, skriver World Animal Protection Danmark.

I øjeblikket venter han på at blive sluppet ud i det store beskyttede reservat, hvor han endelig kan leve som en rigtig bjørn, der bader i vandhullerne, finder bær og slapper af i skyggen.

LÆS OGSÅ: Kenya brænder 100 tons elfenben for elefanternes skyld

Hvis det viser sig, at Akhter får problemer på grund af det blinde øje, har reservatet sågar et område for handicappede bjørne.

Vi ønsker Akhter held og lykke med det nye bjørneliv.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress