Af - 19/03-15 06:17

Twitter-brugere hjælper mand med Downs syndrom i jobTwitter-brugere hjælper mand med Downs syndrom i job

Det her er et bevis på, hvor meget godt, der også kan komme ud af de sociale medier.

storybild

(Billede: Twitter)

Ben Small vil gøre alt for at få et arbejde, og efter hans stedmor skrev om ham på Twitter, har han fået masser af opmærksomhed og tre seriøse jobtilbud.

Ben Small fra Liverpool i England vil gerne have et rigtigt job, hvor han tjener en værdig løn, men det har ikke været muligt for den 26-årige mand, der har Downs syndrom.

Hans stedmor, Fiona Hodge, valgte derfor at skrive på Twitter, om der ikke var nogen, der vil give Ben Small et lønnet fuldtidsjob. Det viste sig at være en god idé.

Hendes tweet er blevet delt af over 800 personer, og endnu flere skriver under hashtagget #GiveBenAJob.

Det skriver Daily Mail.


LÆS OGSÅ: TV: Nyfødt "pige" tager røven på sin bedstemor

46-årige Fiona Hodge havde før set folk have succes med at bruge Twitter og andre sociale medier som hjælpemiddel, så fredag i sidste uge valgte hun at forsøge noget lignende.

- Jeg havde længe tænkt på at hjælpe Ben med at finde et arbejde, men jeg vidste ikke, hvordan jeg kunne være til mest nytte. Men så skrev jeg den her besked på Twitter, og på få timer var den blevet delt hundredevis af gange, siger hun.

- Ben er en utroligt livlig og venlig person. Han fortjener at have en chance for at vise andre mennesker, hvad han egentlig kan, siger Fiona Hodge til Daily Mail.


LÆS OGSÅ: TV: L.O.C. tager Facebook med storm med disse ord

Det er ellers ikke fordi, Ben Small aldrig har haft et job. Han kan blandt andet skrive McDonald's og værtshus-kæden Wetherspoons på sit CV, men det har hverken været lønnet eller som fuldtidsjob.

Samtidig fortæller Fiona Hodge, at han har en såkaldt NVQ i level to inden for catering, og dermed er han også kvalificeret til en række jobs.

- Han har en drøm om at arbejde som bager, men han vil blive glad, hvis han bare får et arbejde med en fast løn. Jeg håber virkelig, at nogen vil hjælpe ham med at finde et job. Det vil betyde utroligt meget for ham, siger Fiona Hodge.

LÆS OGSÅ: TV: Sjovt! Børn ser en VHS-maskine for første gang

Og det ser faktisk ud som om, at der er mange, der vil hjælpe Ben Small. Ifølge ITV News er der kommet tre tilbud fra engelske firmaer, der gerne vil have en samtale med den arbejdsløse mand hurtigst muligt.

Til Daily Mail fortæller Bens far, Mike Small, at der også kom et tilbud fra Californien, men det var for lang en rejse for hans 26-årige søn.

- Det har været nogle hektiske dage, fordi der har været så mange, der gerne vil vide mere om Ben og hans jobsøgning, siger Mike Small.

LÆS OGSÅ: Ikea siger nej: Vil stoppe populær leg i varehuse

Han fortæller, at Ben Small drømmer om at gøre det, som alle andre i hans alder gør. Faren er utrolig overrasket over, hvor langt den her Twitter-kampagne er nået, og han fortæller at folk har været søde og gode til at hjælpe i Ben Smalls jagt på et arbejde.

- Forhåbentlig fører det her til, at Ben får et arbejde, så han kan vise alle andre, hvad han er værd, siger Mike Small, der sammen med sin søn siger 'tak for støtten' i videoen herunder.

LÆS OGSÅ: Snart kan blodprøve afsløre om dit barn er autist



LÆS OGSÅ: Model med Downs Syndrom skaber verdenshistorie på catwalken



LÆS OGSÅ: GALLERI: Her er de 16 mest bizarre ting efterladt på hotelværelser

LÆS OGSÅ: Galleri: Her er de 20 allerbedste mobilfotos i verden!

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress