Af - 28/02-16 19:29

Galleri: Joanna lever som i 1939 - søger mand af den gamle skoleGalleri: Joanna lever som i 1939 - søger mand af den gamle skole

Joanna går på toilettet i gården, har ikke brugt en vaskemaskine i over ti år, men der er dog én moderne ting, hun ikke kan fornægte sig.

Bildstrecke im Grossformat »
Her ses den britiske Joanna, der lever sit liv som om, at hun boedei år 1939. Hun leder efter en mand at dele sin gammeldags hverdag med. Joanna indrømmer, at det giver hende en slags tryghed at leve i en anden tid. Hun begyndte at vende tilbage til livet, der var engang for omkring et årti siden da hun købte et hus, der havde de fleste af de gamle ting, hun var udkig efter. - Jeg tror, at naboerne vidste, at jeg var seriøs omkring det, da jeg rev køkkenet og badeværelset ud af huset. Enhederne var alt for moderne, siger Joanna Francis, der skiftede jacuzzien ud med et gammeldags tinbadekar. Hun ejer hverken et tv eller en computer, men har en veninde til at informere hende om, hvis der sker noget ude i verden, som hun bør vide. Om fredagen handler hun ind på det lokale marked, og selv om rationering kun først var begyndt at blive indført i Storbritannien i 1939, så forsøgte Joanna kun at bruge det, man kunne få lov til at købe dengang. Det var dog ikke helt til at overholde, og det sker tit, at hun smører sig en sandwich og pludselig er komme til at bruge en hel uges ration af ost. - Hver morgen kommer jeg ned af trappen og tømmer min natpotte på lokummet udenfor. Folk mener, at det er besværligt, men det er det ikke. Man vænner sig til det, siger Joanna. Joanna er blandt andet stolt af sin 79 år gamle havelåge af en cykel. Hun er klædt i en uniform, der tilhørte de såkaldte Land Girls, en mobilisering af de kvinder, hvis mænd var blevet sendt i krig. Imens mændene var væk, så skulle kvinderne udfylde deres job for eksempel på gårdene for at lave mad. I 1939 levede briterne i konstant frygt for bombetogter, og det kan ses på Joanna vinduer. Her holder tape sammen på ruderne, hvis der skulle sprænge en bombe i nærheden. Det er selvfølgelig også udelukkende for stemningens skyld at hun har et beskyttelsesrum i baghaven, som hun nogle gange overnatter i.

En britisk kvinde lever som om, at hun levede i 1939 lige før Anden Verdenskrig. Nu leder hun efter en kæreste med lignende interesser.

Det skriver Yorkshire Post.

Frank og familien fra DRs Bonderøven lever et liv fyldt med moderne bekvemmeligheder i forhold til Joanna Francis fra Storbritannien.

LÆS OGSÅ: Han har tegnet søde hverdagssituationer med konen i fem år

I ti år har hun ikke brugt en moderne vaskemaskine, hun må ud af huset for at komme på toilettet, men hun har dog en mobiltelefon, selv om hun forsøger at leve som man ville gøre det på den tid, hvor seneste verdenskrig brød ud i fuldt flor.

Mobiltelefonens ringetone er indstillet som en sirene, der advarer imod luftangreb, bare for at holde temaet. Hun har den kun fordi, at hun gør rent for folk, og de bliver nødt til at kunne få fat i hende. Ud over det, så har renset sit hjem for alle moderne ting. Hun hører kun grammofonplader og læser bøger fra før 1940.

LÆS OGSÅ: Hvad ser du? Serier kan gøre dig mere attraktiv og sexet

LÆS OGSÅ: Guide: 5 råd til hvordan du møder den rette i fitnesscentret

Da hun flyttede ind i sit nuværende hus flåede hun for eksempel køkken og badeværelse ud. Det var simpelthen for moderne. Toilettet finder man også uden for huset.

Joanna laver mad på et brændekomfur og vasker tøj med vaskebræt som i gamle dage. Hun fortæller desuden, at interessen for at leve i slutningen af 1930'erne opstod allerede da hun var barn. Hun følte sig simpelthen hjemme, når hun trådte ind på et museum fra den tidsalder.

LÆS OGSÅ: Så lang tid går der før vi bliver trætte af sex med kæresten

Hun savner dog en mand, og hvis hun skulle skrive en profiltekst på en online datingside, så ville den lyde nogenlunde således: 'Lille blond pige i 30'erne, der kan lide te (løse blade, ikke i pose) og hugge brænde - søger ligesindet mand.'

Joanna har før haft kærester, men de er blevet trætte af, at hun lever i fortiden.

- Jeg har ikke tabt håbet endnu. Jeg synes selv, at jeg er en meget god fangst. Jeg ville for eksempel sørge for, at han kom hjem til et dækket bord efter arbejde. Jeg ville klare vasketøj og strygning. Faktisk ville jeg klare det hele, siger hun til den britiske avis og forsætter:

LÆS OGSÅ: Så hurtigt kan du finde kærligheden på nettet

- Det eneste problem er, at de fleste, der vil have sådan en husmor enten er oppe i 90'erne eller døde. Det kan være, at jeg bliver nødt til at acceptere, at jeg er født et par årtier for sent, men indtil da vil jeg lede videre.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress