Af Ritzau - 09/08-16 18:28; Opdateret: 09/08-16 22:06

Bild: Tysk politi har anholdt ledende medlem af ISBild: Tysk politi har anholdt ledende medlem af IS

Tabloidavisen Bild skriver, at et formodet højtstående medlem af Islamisk Stat er anholdt i byen Mutterstadt.

Tyske specialstyrker har anholdt et formodet medlem af Islamisk Stat, som mistænkes for at have planer om et angreb mod åbningskampen i Bundesligaen 26. august. Det oplyser de lokale myndigheder.

Den syriske mand blev anholdt fredag og er varetægtsfængslet.

Tabloidavisen Bild skriver på avisens hjemmeside, at det er et formodet højtstående medlem af Islamisk Stat, som er anholdt i den vestlige by Mutterstadt.

I åbningskampen i Bundesligaen tager Bayern München imod Werder Bremen i München.

Bild skriver, at det formodede medlem af Islamisk Stat blev anholdt, efter at politiet havde fået et tip om manden fra et fængsel i delstaten Nordrhein-Westfalen.

Dette dementeres af indenrigsministeriet.

- Der er indikationer på, at der er ved at blive planlagt angreb i forbindelse med starten på Bundesligaen, siger en talsmand for indenrigsministeriet i Rheinland-Pfalz til AFP.

Der kom imidlertid fredag indikationer på, at den 24-årige anholdte ikke var et højtstående medlem af Islamisk Stat.

Myndighederne afviser at oplyse yderligere detaljer.

Tyskland, som er EU's økonomiske lokomotiv, er blevet ramt af en række angreb i den seneste tid.

Et økseangreb i Würzburg, et skyderi i München, et knivangreb i Reutlingen og en selvmordsbombe i Ansbach har efterladt 13 døde, inklusive tre gerningsmænd, og dusinvis af sårede.

Tre af de fire gerningsmænd var asylansøgere. Islamisk Stat har hævdet at stå bag to af angrebene.

LÆS OGSÅ: IS er næsten fordrevet fra den vigtige syriske by Manbij

LÆS OGSÅ: Islamisk Stat kan have taget op til 3000 fanger i Irak

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress