Af Ritzau - 22/09-16 10:26; Opdateret: 22/09-16 13:56

FN sender nødhjælpskonvoj mod DamaskusFN sender nødhjælpskonvoj mod Damaskus

Distrikter under oprørsgruppers kontrol blev torsdag udsat for de mest voldsomme luftangreb i flere måneder.

storybild

En syrisk mand med en baby i murbrokkerne fra en ødelagt bygning i den nordlige del af Aleppo. 24 blev meldt dræbt i den belejrede by onsdag og 45 blev meldt dræbt under bombeangreb torsdag. (Billede: Scanpix/Ameer Alhalbi)

En nødhjælpskonvoj fra FN vil torsdag forsøge at nå frem til områder nær den syriske hovedstad - 48 timer efter nødhjælpen blev suspenderet i 48 timer på grund af sikkerhedssituationen.

- Vi sender en konvoj til et belejret område nær Damaskus, siger Jens Lærke fra FN's kontor for Humanitære Anliggender til Reuters.

WHO planlægger også at sende medicin til Damaskus-forstaden Moadamiya torsdag.

Krigsfly bombarderede natten til torsdag oprørskontrollerede bydele i den syriske storby Aleppo. Angrebene er de mest intense i flere måneder, siger en overvågningsgruppe og talsmænd for oprørerne til Reuters.

- Luftangrebene var de mest voldsomme i måneder mod oprørskontrollerede distrikter i Aleppo, siger oprørskilder og Syriens Observatorium for Menneskerettigheder.

Hospitalskilder siger, at bombeangrebene dræbte op mod 50 mennesker.

- Bombardementerne natten til torsdag dræbte mindst 45 mennesker, siger direktøren for al-Quds hospital, Hamza al-Khatib.

Onsdag blev mindst 24 meldt dræbt i byen.

Den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, krævede onsdag, at Rusland og Syriens regering øjeblikkeligt indstiller flyvninger over kampområderne i et forsøg på at redde en våbenhvileaftale, som er ved et bryde totalt sammen.

Kerry siger, at det er afgørende at sende fly ind over de områder, der er kontrolleret af oppositionen.

Den tyske udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier, støtter i en erklæring torsdag den amerikanske udenrigsminister og opfordrer til et midlertidigt flyveforbud for militære fly i Syrien i op til syv dage efter et angreb på en nødhjælpskonvoj nær Aleppo.

- Situationen i Syrien balancerer nu på en knivsæg, siger Steinmeier i en udtalelse udsendt fra Udenrigsministeriet i Berlin.

- Hvis våbenhvilen skal have en chance for at lykkes, så er den eneste vej frem et midlertidigt, men totalt flyveforbud for militære fly i Syrien - i mindst tre dage - men helst i syv dage, hedder det.

/ritzau/Reuters

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress