Af Lars Dinesen - 03/07-15 14:48

Eurochef dementerer græsk melding: Løsning er ikke nærEurochef dementerer græsk melding: Løsning er ikke nær

Det er naragtigt at hævde, at Grækenland kan undslippe svære reformer med et nej søndag, siger Dijsselbloem.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/Thierry Monasse)

Det er "fuldstændig usandt," at en løsning på striden om den græske gældskrise er nært forestående, fastslår formanden for eurogruppen, den hollandske finansminister, Jeroen Dijsselbloem.

Påstanden fra Yanis Varoufakis, den græske finansminister, er ganske enkelt usand, og det samme er rygter om, at långiverne har sendt et nyt tilbud til de kriseramte grækere, siger hollænderen.

LÆS OGSÅ: Tsipras forventer aftale med långivere efter søndag

Dijsselbloem gentager samtidig en kommentar fra EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker om, at selv med et græsk ja ved en folkeafstemning søndag vil Grækenland gå en "meget svær fremtid" i møde.

Grækerne skal stemme om, hvorvidt de vil acceptere långivernes reformkrav, der blandt andet handler om pensionsforringelser og moms.

LÆS OGSÅ: Gældsplagede grækere får endnu flere kredithug

Landet står over for svære reformer, og de er uundgåelige, slår eurogruppeformanden fast.

- Enhver politiker, som siger, at det ikke vil være nødvendigt efter et nej, gør nar af sit eget folk, siger Dijsselbloem.

LÆS OGSÅ: Medie: ECB øger ikke krisefinansiering til græske banker

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress