Af - 03/02-16 23:23

Samsung følger Apple trop: Vil fremover tillade ad-blockereSamsung følger Apple trop: Vil fremover tillade ad-blockere

I browserne på Samsungs Android mobiler bliver der fremover mulighed for at installere de såkaldte ad-blockere. Nogle brugere jubler, mens Facebook ærgrer sig.

Bildstrecke im Grossformat »

Hvis du surfer på nettet på en Samsung mobil, med styresystemet Android Lollipop eller nyere, kan du fremover blive helt fri for reklamer. Samsung vil nemlig tillade deres brugere at installere et såkaldt ad-blocker program. Det skriver BBC.

Apple har allerede i et godt stykke tid tilladt deres brugere at installere ad-blockere i deres browser, Safari, og nu kan Samsung altså heller ikke holde stand længere.

LÆS OGSÅ: Samsung fintuner topmodel og opruster mod Apple

- Dem, der bruger ad-blockere, vil højst sandsynligt bruge andre browsere end vores egen. Det er ikke desto mindre stadig vigtigt for Samsung at hoppe med på ad-blockervognen, siger reklameanalytiker hos IHS, Daniel Knapp, til BBC.

Grunden til at Samsung nu hopper med på vognen er, ifølge Daniel Knapp, at de gerne vil vise deres kunder, at de er et 'premium' produkt, der beskytter deres kunder lige så godt som Apple.

LÆS OGSÅ: Genialt! Snart slipper du for denne irriterende dims til din smartphone

Facebook er dog ikke helt tilfreds med Samsungs nye tiltag. I deres årlige regnskab lyder det, at ad-blockere kommer til at skade dem økonomisk fremover. Men at lige netop Facebook bliver ramt økonomisk, den køber Daniel Knapp ikke.

- Firmaer som Facebook vil ikke blive påvirket på samme måde som andre firmaer. Ad-blockere vil være fokuseret på styresystemets egen browser, brugerne vil stadig få reklamer via tredjepart apps såsom Facebook, siger Daniel Knapp til BBC.

LÆS OGSÅ: Samsung overhaler Apple på mobilsalg

LÆS OGSÅ: GALLERI: Disse Samsung-telefoner skal tage livet af Apples iPhone

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress