Af - 09/07-16 09:59; Opdateret: 09/07-16 10:16

Gammel elefant reddet fra slaveliv - nu er den dødGammel elefant reddet fra slaveliv - nu er den død

Hunelefanten Sao Noi blev reddet fra kummerlige forhold i Pattaya. Nu sørger internettet over hendes sørgelig død.

storybild

(Billede: www.facebook.com/BLESelephants)

Sidst i maj blev den thailandske hunelefant Sao Noi reddet af dyrevelfærdsaktivister fra BLES i Thailand. BLES tager sig af elefanter, der lever under kummerlige forhold i den thailandske turistindustri. Det gjorde Sao Noi i dén grad. Det skriver Mashable.

Elefanten, der havde levet i den thailandske turistby Pattaya, begyndte at komme til hægterne igen, og det så ud til, at hun havde lagt sin gamle tilværelse bag sig. Til stor begejstring for BLES og de mange følgere på Facebook, der kommenterede og likede de billeder, der blev lagt op af hende.

Men efter en måned fik hun det gradvist mere og mere dårligt, og i dagene op til hendes død kollapsede hun flere gange, og i onsdags trak hun så vejret for sidste gang.

Samme dag afholdt man en begravelsesceremoni, hvor flere munke kom fra de lokale templer for at velsigne hendes jordiske rester. Hun blev begravet i den skov, hun elskede at gå ture i.

- Sao Noi var sådan en sød gammel dame og vi savner hende alle rigtig meget, fortæller en af BLES’ grundlæggere i en email til Mashable.

LÆS OGSÅ: De forsøgte at dræbe en af Kenyas ældste elefanter

LÆS OGSÅ: Elefant med skudhuller efter krybskytter søger hjælp hos dyrevenner

LÆS OGSÅ: TV: Her angriber elefant Arnold Schwarzenegger

LÆS OGSÅ: Den blev kaldt verdens mest triste elefant: Nu er den død

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress