Af Ritzau - 05/10-16 11:56

FN fastslår at luftangreb knuste syrisk nødhjælpskolonneFN fastslår at luftangreb knuste syrisk nødhjælpskolonne

FN-analyser bekræfter antagelser, at lastbiler ved Aleppo blev ramt fra luften. Rusland frakender sig ansvar.

storybild

31 lastbiler med nødhjælp til det belejrede østlige Aleppo blev angrebet 19. september. (Billede: Scanpix/Omar Haj Kadour)

Analyser af satellitbilleder viser, at et blodigt angreb på en nødhjælpskolonne ved Aleppo i Syrien i sidste måned var et flyangreb, oplyser en FN-ekspert.

Cirka 20 mennesker blev dræbt ved angrebet nær byen i det nordlige Syrien. Kolonnen fragtede nødhjælp for FN og Røde Halvmåne.

USA har anklaget Rusland for at at have udført angrebet 19. september, men det afvises af regeringen i Moskva.

- Med vores analyser har vi fastslået, at det var et luftangreb, og jeg tror en række andre kilder har sagt det samme, siger Lars Bromley, der er efterforsker for FN-organisationen Unosat.

FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, bebudede fredag, at han vil etablere et internationalt panel, som skal undersøge, hvad der skete under angrebet på nødhjælpskolonnen.

Han opfordrede alle parter til fuldt ud at samarbejde om at opklare, hvad der var sket.

Efterfølgende vil han "beslutte, hvilke yderligere skridt der skal tages".

Nødhjælpskolonnen medbragte blandt andet mad og sanitære forplejninger til omkring 50.000 mennesker i det østlige Aleppo.

/ritzau/Reuters

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress