Af Bo Norström Weile - 26/04-15 09:13

Berygtet russisk motorcykelbande trodser forbud og kører mod BerlinBerygtet russisk motorcykelbande trodser forbud og kører mod Berlin

Motorcykelbande med nært forhold til præsident Putin ser ud til at trodse indrejseforbud i Polen og Tyskland.

storybild

(Billede: Polfoto/Arkiv)

Adskillige medlemmer af en omstridt russisk motorcykelbande drejede lørdag nøglen rundt på deres tohjulede maskiner og satte kurs mod den tyske hovedstad, Berlin, selvom både Polen og Tyskland har forbudt medlemmer af banden at køre gennem deres land.

Den nationalistiske motorcykelbande Natteulvene, der har nære bånd til Ruslands præsident, Vladimir Putin, vil tage til Berlin for at fejre markeringen af Sovjetunionens sejr over Nazityskland for 70 år siden.

LÆS OGSÅ: Russisk motorcykelbande får forbud mod at krydse Polen

Natteulvene har planlagt at tilbagelægge omkring 6000 kilometer gennem Hviderusland, Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Østrig. Det er den samme rute, som sovjetiske styrker marcherede under Anden Verdenskrig.

Motorcykelbanden er sortlistet af USA for at have deltaget i Ruslands annektering af den ukrainske halvø Krim sidste år.

Bandens leder, Alexander Sadostanov, førte lørdag an i en gruppe af bikere, hvor røde flag med portrætter af Josef Stalin og krigssloganet "For fædrelandet! For Stalin" dominerede billedet på vej væk fra bandens klubhus i det nordvestlige Moskva.

LÆS OGSÅ: Motorcykelbande tager sagen i egen hånd: Kører i krig mod Islamisk Stat

30 af bandens medlemmer menes at ville køre hele turen til Berlin, men det er usikkert, om myndighederne i Polen og Tyskland vil tillade det.

Den polske premierminister har kaldt bandens køretur en "provokation", mens det russiske udenrigsministerium har erklæret sig "forarget" over den polske beslutning om at lukke grænsen for Natteulvene.

Vladimir Putin har adskillige gange kørt motorcykel sammen med banden, hvis medlemmer han betegner som sine "venner".

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress