Af Benjamin Krogh - 16/11-15 22:09

Kerry vil understrege USA's støtte til Frankrig i ParisKerry vil understrege USA's støtte til Frankrig i Paris

USA's udenrigsminister, John Kerry, deltog ikke i fredsmarch efter Charlie Hebdo. Men nu er han i Paris.

storybild

(Billede: Susan Walsh)

Den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, er mandag landet i Paris under et enormt sikkerhedsopbud for at vise sin respekt for ofrene efter fredagens angreb og samtidig understrege USA's gode forhold til Frankrig.

- Han vil gentage USA's forpligtigelse over for vores stærke forhold til Frankrig og kondolere, ligesom han vil udtrykke vores fælles vilje til at fortsætte kampen mod voldelig ekstremisme her og verden over, siger talsmand for udenrigsministeriet John Kirby.

LÆS OGSÅ: Intens menneskejagt på verdens mest eftersøgte mand

Kerry, som taler flydende fransk, har i sin tid som udenrigsminister besøgt Paris mindst 20 gange og har efter det seneste angreb udtrykt solidaritet med "USA's ældste allierede".

LÆS OGSÅ: Uskyldig mand blev photoshoppet om til Pariser-terrorist

Men hverken Kerry eller USA's præsident, Barack Obama, deltog i en stor, offentlig fredsmarch i Paris i kølvandet på angrebet på det satiriske magasin Charlie Hebdo og et jødisk supermarked i januar. Mange andre verdensledere deltog i marchen.

På grund af sikkerhedshensyn vil Kerry ikke i denne omgang besøge de steder i Paris, som blev angrebet fredag og natten til lørdag, hvor 129 mennesker mistede livet.
/ritzau/AFP

LÆS OGSÅ: Amerikanske stater lukker dørene for syriske flygtninge

LÆS OGSÅ: Håbet lyser i Frankrig: Eiffeltårnet tændt igen

LÆS OGSÅ: Stort fremmøde til mindehøjtidelighed: - I aften er vi alle franskmænd

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress