Af - 24/08-16 17:18

21-årig kvinde stukket ihjel på backpacker-hostel21-årig kvinde stukket ihjel på backpacker-hostel

Gerningsmanden råbte angiveligt 'Allahu akbar', da han gik til angreb.

storybild

En 21-årig kvindelig backpacker er død efter at være blevet angrebet med en kniv på et hostel i den australske by Queensland, af en mand der angiveligt råbte ‘Allahu Akbar', da han slog hende ihjel.

En 30-årig britisk mand blev desuden hårdt såret, mens en 46-årig lokal mand fik overfladiske skader ved angrebet, der skete på Shelley’s Backpackers Accommodation foran op til 30 skræmte vidner.

Den 21-årige kvinde er blevet identificeret som Mia Ayliffe-Chung, der rejste Australien rundt og tjente penge ved at arbejde på forskellige gårde.

Efter det voldsomme knivdrab blev en 29-årig fransk statsborger anholdt, men politiet kan endnu ikke sige noget præcist om motivet.

- De første undersøgelser indikerer, at den anholdte fremsatte kommentarer, der kunne opfattes som værende ekstremistisk. Han skulle angiveligt have sagt ‘Allahu Akbar’ under angrebet, og da han blev anholdt af politiet, siger vicepolitikommissær, Steve Gollschewski, på en pressemeddelse, ifølge Metro.

Den 30-årige britiske mand blev stukket 15 gange, da han forsøgte at komme den 21-årige til undsætning, og hans tilstand beskrives som kritisk.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress