Af - 11/08-15 18:31; Opdateret: 11/08-15 20:04

Overlevede mirakuløst: 21-årig danser blev brutalt overfaldet med flaskeOverlevede mirakuløst: 21-årig danser blev brutalt overfaldet med flaske

Kvinden får aldrig sit smil igen. 'Jeg overreagerede' lyder det fra den 37-årige, britiske gerningsmand, der ikke skal i fængsel efter overfaldet. Advarsel: Stærke billeder!

Bildstrecke im Grossformat »

ADVARSEL: STÆRKE BILLEDER!

Gerningsmanden slipper for at komme i fængsel efter, at der tirsdag er faldet dom i en opsigtsvækkende voldssag fra Storbritannien, hvor en 21-årig danser var centimeter fra døden.

Det skriver Daily Star.

Tirsdag eftermiddag blev straffen udmålt for et særdeles voldeligt overfald, der fandt sted i begyndelsen af april. Den voldsomme sag endte ud med et års betinget fængsel til den 37-årige gerningsmand.

Hele miseren begyndte, da danseren var på vej i bil til en veninde. Den 21-årige Chloe Knapton lidt i midnat steg ud af sin bil for at flytte en cykel i byen Nethertong, hvor den stod parkeret på vejbanen. En handling, som hun siden har fortrudt mange gange. Cyklen tilhørte nemlig den 37-årige Andrew Shires, der havde haft en usædvanlig våd aften i byen.

LÆS OGSÅ: Nu har Nannas overfaldsmænd fået deres straf

Den berusede mand har fortalt i retten, at han troede at den 21-årige kvinde var i færd med at stjæle cyklen. Derfor trak han en spiritusflaske op fra en skraldespand og stormede råbende imod den unge kvinde.

Chloe blev selvsagt skræmt og tog flugten ind i bilen. Hun slap dog ikke med skrækken.

Den arrige cykelejer smadrede flasken ind i bilens rude og det resulterede i, at talrige glaskår borede sig ind i den kønne danserindes ansigt. Badet i blod tog hun flugten og fik ringet efter hjælp hos den veninde, hun var på vej til i første omgang. På hospitalet fik hun beskeden om, at et af de store glasskår, der havde ramt hende får centimeter fra pulsåren i halsen.

Havde uheldet været ude, så kunne Chloe have forblødt på 40 sekunder, vurderer lægerne.

LÆS OGSÅ: 19-årig død efter brutalt knivoverfald på Nørrebro

Gerningsmanden forlod åstedet på sin cykel, som han senere smed i en nærtliggende flod. To dage senere blev han anholdt af politiet. Han tilstod det voldsomme overfald og erklærede sig skyldig.

Dommeren endte dog med at se med milde øjne på Andrew Shires. Forsvareren fremlagde sagen således, at den 21-årige ville fornøje sig med den ubeskyttede cykel. Derfor bliver det hverken til tid bag tremmer for den 37-årige voldsmand eller erstatning til den 21-årige, der drømte om en karriere som professionel danser på krydstogtsskibe. Hun er ikke tilfreds med dommen.

- Jeg forventede, at han ville få tre år for det, han gjorde ved mig - i stedet ser det ud som om, at han er ofret. Jeg er frastødt, siger Chloe Knapton efter strafudmålingen.

LÆS OGSÅ: TV: Kvinde der overlevede brutalt kniv-overfald får det fineste frieri

Den 21-årige danserinde er efterladt med et 'skævt' smil som følge af sine skader i ansigtet. Hun vurderer selv, at drømmen om en dansekarriere ligger i ruiner, da det er en branche, der fokuserer meget på det ydre.

LÆS OGSÅ: Drabelig dyrlæge dræber brutalt huskat med bue og pil

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress