Af - 11/07-16 16:52

Dallas-skytte skrev kryptisk besked i blod: Her er hans sidste ordDallas-skytte skrev kryptisk besked i blod: Her er hans sidste ord

Micah Johnson, der angiveligt dræbte fem politibetjente i Dallas, skrev en mystisk besked på væg med blod inden sin død.

storybild

Micah Johnson. (Billede: AFP/HANDOUT)

25-årige Micah Johnson, der torsdag dræbte fem politibetjente og sårede yderligere syv i Dallas, skrev en besked i sit eget blod på væggen, inden han blev dræbt af en af politiets bomberobotter.

Det skriver Daily Mail.

LÆS OGSÅ: Obama rejser til Dallas for at mindes dræbte betjente

Johnson nåede at bruge sit eget blod til at skrive bogstaverne 'RB' i den bygning, hvor han forskansede sig. Politiet er nu ved at efterforske sagen for at finde ud af, hvad teksten kan have betydet.

En af de mest fremtrædende teorier er, at Johnson egentlig ville skrive 'RBG' som en reference til 'The Red, Black and Green flag" (på dansk: det røde, sorte og grønne flag), men at han ikke blev færdig.

Flaget, der angiveligt fremgik flere steder på Micah Johnsons Facebook-profil, er også kendt som det panafrikanske flag og er et afrikansk fællesskabssymbol, der blandt andet associeres med bevægelser, der kæmper for sortes rettigheder.

LÆS OGSÅ: Politichef: Dallas-snigskytte planlagde flere angreb

En anden mulighed er, at bogstaverne står for 'Righteous Blood', og at der er tale om en reference til Matthæus-evangeliets kapitel 23, afsnit 35, hvor der står:

- Over jer må komme alt det retfærdige blod, der er udgydt på jorden.

Politiet forsøgte forgæves at forhandle med Micah Johnson, der blandt andet skulle have grinet og sagt, at han gerne ville dræbe flere betjente.

Da politiet vurderede, at der ikke var fremskridt i forhandlingerne, valgte de til sidst at bruge en bomberobot, der dræbte Johnson.

LÆS OGSÅ: Demonstranter stopper trafikken i amerikanske byer

LÆS OGSÅ: Trussel og mistænkelig mand sendte igen Dallas i beredskab

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress