Af nani - 04/04-15 12:54

Mindst 185 meldes dræbt i kampen om havneby i YemenMindst 185 meldes dræbt i kampen om havneby i Yemen

Mindst 185 meldes dræbt i kampen om havneby i Yemen Over en uges kampe om kontrollen med havnebyen Aden har kostet mindst 185 livet. Tre ud af fire er civile.

storybild

(Billede: Polfoto)

De voldsomme kampe om kontrollen med den yemenitiske havneby Aden har dræbt mindst 185 mennesker og såret mere end 1200, siger byens sundhedsdirektør.

Havnebyen er det sidste sted, hvor den eksilerede præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi fortsat har en højborg.

Men byen har været rystet af mere end en uges kampe mellem shiamuslimske oprørere og militser loyale over for Hadi. Sidstnævnte får opbakning fra luftangreb, der ledes af Saudi-Arabien.

Siden 26. marts har hospitalerne i byen talt mindst 185 døde og 1282 sårede, siger sundhedsdirektør Al-Kheder Lassouar. Tre fjerdedele af ofrene er civile.

Ofre blandt Houthi-oprørerne og deres allierede er ikke talt med, idet de ikke bringer deres døde og sårede til hospitalerne.

Heller ikke ofrene for de saudisk-ledede luftangreb er talt med i opgørelsen. Lørdag rapporterede det statslige nyhedsbureau Saba, at en familie på ni blev dræbt under et luftangreb mod en landsby lidt uden for hovedstaden Sanaa.

FN sagde torsdag, at 519 mennesker er blevet dræbt og næsten 1700 såret i løbet af to ugers kampe rundt om i landet.


LÆS OGSÅ: Danmark hjælper statsborgere hjem fra Yemen

LÆS OGSÅ: Danmark evakuerer borgere i krigshærget land

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress