Af Ritzau - 31/10-16 11:32; Opdateret: 31/10-16 12:22

Pave Frans er landet i Sverige for at samle alle kristnePave Frans er landet i Sverige for at samle alle kristne

Den svenske statsminister glæder sig over at kunne byde en pave velkommen til Sverige.

storybild

Efter velkomstceremonien i Malmø er pave Frans taget mod Lund, hvor han skal hilse på den svenske kongefamilie i Kungshuset. Arkivfoto. (Billede: Reuters/Max Rossi)

For første gang i 27 år har en pave sat foden på svensk jord.

Flyet - et A321 Alitalia-fly - med pave Frans om bord landede efter to en halv times flyvetur klokken 10.39. Det var ét minut før planlagt, skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Ifølge tidsplanen skulle pave Frans træde ud af flyet klokken 11, men han dukkede allerede frem på flyets trappe ti minutter før tid.

Her blev han budt velkommen af ærkebiskoppen i Sverige og den svenske statsminister, Stefan Löfven, som heldigvis var ankommet i god tid.

Er du nervøs, blev statsministeren spurgt af en reporter, da han ventede på paven.

- Nej, det er sjovt, det her, sagde Stefan Löfven.

- Det er sjovt, men det er stort for Sverige. Der er en ære, at paven kommer til Sverige nu, hvor Det lutherske Verdensforbund og den katolske kirke fejrer reformationen, der begyndte for 500 år siden, lød det fra statsministeren.

Efter velkomstceremonien er paven taget mod Lund, hvor han skal hilse på den svenske kongefamilie i Kungshuset.

Senere skal han deltage i en gudstjeneste i Lund Domkirke og tale i Malmö Arena, hvor 10.000 katolikker deltager.

Pavens erklærede mål med rejsen er at forene de kristne trosretninger.

Det historiske besøg sker, i forbindelse med at katolikker og lutheranere sammen markerer 500-året for reformationen.

At mødet bliver afholdt i Lund skyldes, at det var her, at Det lutherske Verdensforbund blev oprettet i 1947.

Lund ligger også i "det lutherske Skandinavien", som på mange måder er blevet præget af reformationen.

- Jeg beder jer venligst bede for, at min rejse til Sverige kan bidrage til genforeningen af alle kristne, lød det fra pave Frans på Twitter, før han tog afsted.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress