Af - 10/01-17 17:02; Opdateret: 10/01-17 18:31

Breivik igen for retten: Vil have lov til at gifte sig med en nazistisk kvindeBreivik igen for retten: Vil have lov til at gifte sig med en nazistisk kvinde

Massemorderen er ikke tilfreds med tilværelsen i fængslet.

Det topsikrede fængsel i Skien i Norge lagde i dag atter lokaler til en retssag mellem massemorderen Anders Breivik og den norske stat.

Dagens retsmøde var en ankesag, efter den norske stat i marts måned sidste år blev kendt skyldige i, at have udsat massemorderen for umenneskelig og nedværdigende behandling.

LÆS OGSÅ: Breivik provokerede med nazihilsen i retten: Så skred dommeren ind

Det var især Breiviks langvarige isolation, som retten mente havde taget overhånd, ligesom de ikke mente, der blev taget nok hensyn til massemorderens mentale sårbarhed.

Under retssagen i marts sidste år påpegede Breivik, at isolationen gjorde, at han to gange var blevet nægtet at indrykke kontaktannoncer for at finde sig en kone.

- Jeg nægtes af staten at vælge ægtefælle og venner med samme grundværdier som mig selv.

LÆS OGSÅ: Ankesag om Breiviks afsoningsforhold rykkes til januar

- Frem til nu har de nægtet mig ret til at indgå ægteskab. Det er næsten komisk, at de siger, det kan skade samfundsmæssige interesser. Hvordan kan en relation til en nationalsocialistisk kvinde skade norske interesser?, lød det fra Breivik, ifølge TV2.

Ved dagens retsmøde gjorde Anders Behring Breivik ligesom ved sidste retsmøde nazihilsen rettet til pressen, da han ankom til retten, hvilket fik dommeren, Øystein Hermansen, til at bede ham om om ikke at gøre igen.

LÆS OGSÅ: Tysk politi: Depressiv drabsmand var inspireret af Breivik

- Det er en krænkende adfærd over for rettens værdighed og også forstyrrende for det, som vi skal behandle her. Så jeg beder dig om, at du ikke gør det mere, sagde Hermansen, ifølge Ritzau

Der er afsat seks retsdage til sagen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress