09/12-15 16:09

Putin til Ukraine: Betal gæld eller bliv retsforfulgtPutin til Ukraine: Betal gæld eller bliv retsforfulgt

Præsident Putin gør det klart, at Ukraine skal betale sin gæld til Rusland. Ellers må en domstol se på sagen.

storybild

(Billede: Sergei Karpukhin)

Den russiske præsident, Vladimir Putin, har instrueret sit finansministerium om, at det skal gøre sig klar til at retsforfølge staten Ukraine, hvis regeringen i Kijev ikke betaler sin gæld til Rusland.

- Slæb dem i retten, siger Putin i den russiske hovedstad, Moskva, hvor sagen onsdag er blevet drøftet på et regeringsmøde.

Der er tale om et lån på tre milliarder dollar, svarende til omkring 21 milliarder kroner efter dagens kurs.

Rusland lånte pengene til den daværende russiskstøttede præsident i Ukraine Viktor Janukovitj tilbage i 2013.

Gælden forfalder til betaling 20. december.

Anton Silujanov, Ruslands finansminister, sagde tidligere onsdag, at enten skal gælden betales, eller også skal Ukraine acceptere en gældsomlægning, som Putin har foreslået.

/ritzau/Reuters

LÆS OGSÅ: 9100 har mistet livet på 20 måneder i Ukraine

LÆS OGSÅ: Ukraine forbyder russiske fly over landet efter gaslukning

LÆS OGSÅ: Ukraine forbyder russiske fly i dets luftrum

LÆS OGSÅ: Russisk selskab stopper gas til Ukraine

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress