Af - 14/12-15 10:05

Professor om klimaaftale: Succes kræver fælles frontProfessor om klimaaftale: Succes kræver fælles front

Hvis vi skal i mål med den nye klimaaftale, er det altafgørende, at vi meget hurtigt får reduceret udslippene af drivhusgasser, vurderer klimaprofessor.

storybild

(Billede: Arkiv)

Der var jubelbrøl og stående klapsalver, da præsidenten for COP21, Laurent Fabius, lørdag aften meddelte, at man havde vedtaget en klimaaftale, hvor et af hovedmålene lyder på, at den gennemsnitlige globale temperaturstigning skal holdes under to grader - helst halvanden.

LÆS OGSÅ: Dansk minister: Klimaaftalen sikrer vores børns fremtid

Ifølge Kirsten Halsnæs, professor i klima og økonomi ved DTU, vil målet kun kunne realiseres, hvis alle lande lige nu danner fælles front i reduktionen af udslip af drivhusgasser.

- De to grader vil kræve, at man meget hurtigt ser nogle store fald i drivhusgasudslippene, og her er det vigtigt, at USA og Kina, som står for langt over halvdelen af hele verdens drivhusgasudslip, har meldt ud, at de senest i 2030 vil have vendt det til en nedadgående tendens.

LÆS OGSÅ: Minister: Klimaaftale kan sikre 50 mia. i dansk eksport

Kirsten Halsnæs understreger samtidig, at klimaaftalens succes i høj grad er betinget af, at de hastigt voksende udviklingslande med meget store befolkninger som fx Indien, Sydafrika og Brasilien kommer med på den 'grønne vogn':

- De her lande er lige nu i gang med at opbygge deres industrisamfund, og her er det vigtigt, at de kommer til at investere i vedvarende energi i stedet for kulfyrede kraftværker, siger klimaprofessoren og understreger vigtigheden i at få etableret et internationalt samarbejde for at få finansieret de nødvendige investeringer og udviklet de vedvarende energiteknologier, så det er dem, der bliver implementeret.

LÆS OGSÅ: Klimaforsker: Udsigterne fra Paris ser lovende ud

Afslutningsvis hæfter Kirsten Halsnæs sig ved, at den nye aftale indeholder officielle mål, som vi danskere længe har været frontløbere på:

- Det er sjovt at tænke på, at klimakommissionens mål om at holde op med at bruge fossile brændsler inden 2050, nu er blevet fælles for alle.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress