04/04-15 08:17

Fem personer anholdt for angreb på universitet i KenyaFem personer anholdt for angreb på universitet i Kenya

147 mistede livet, da bevæbnede mænd stormede bygning tidligt torsdag.

storybild

(Billede: Polfoto/AP)

Kenyansk politi har fredag anholdt fem personer, der er mistænkt for at have forbindelse til angrebet på et universitet i Garissa torsdag, hvor 147 personer blev dræbt.

Det oplyser indenrigsminister Joseph Nkaissery til tv-stationen NTV, skriver CNN.

Maskerede og bevæbnede mænd fra den militante al-Shabaab-bevægelse stormede tidligt torsdag universitetet i Garissa, der ligger cirka 200 kilometer fra grænsen til Somalia.

104 personer blev såret under angrebet, hvoraf 19 af dem er i kritisk tilstand, oplyser indenrigsministeren.

LÆS OGSÅ: 147 meldes dræbt ved al-Shabaab angreb i Kenya

Belejringen af universitetet varede i næsten 16 timer, før det igen lykkedes sikkerhedsstyrker at få kontrol over bygningerne.

Fire formodede gerningsmænd blev dræbt under kampene.

Ifølge CNN's kilder blev en mand, der ikke er studerende, fredag fundet under redningsaktionen. Han gemte sig under en seng og er nu i politiets varetægt, hvor han betragtes som mistænkt i sagen, oplyser tv-stationen.

Al-Shabaab har taget skylden for angrebet i Garissa, og det var også al-Shabaab, der i september 2013 angreb indkøbscentret Westgate i den kenyanske hovedstad, Nairobi, og dræbte 67 mennesker.

Angrebet er det værste i Kenya siden 1998, hvor over 200 mennesker mistede livet ved angrebet mod den amerikanske ambassade i Nairobi.

Kenya har udlovet en dusør på over én millioner kroner for oplysninger, som kan føre til anholdelsen af Mohamed Dulyadayn, som er manden, der menes at være hjernen bag angrebet.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress