Af Lars Dinesen - 29/08-15 14:41

Anklager: Menneskesmuglere skal fængsles i en månedAnklager: Menneskesmuglere skal fængsles i en måned

Anklageren vil have formodede menneskesmuglere bag flygtningetragedien i Østrig varetægtsfængslet i en måned.

storybild

Her er lastbilen, der rummede 71 omkomne flygtninge. (Billede: Polfoto/AP/Ronald zak)

De fire menneskesmuglere, der er mistænkt for 71 flygtninges død i en efterladt lastbil i Østrig, skal indtil videre varetægtsfængsles i en måned, hvis det står til anklageren.

Det fremgår af et retsmøde, som er begyndt i Ungarn lørdag eftermiddag

De fire mænd - tre bulgarer og en afghaner - skal varetægtsfængsel på grund af "forbrydelsens særlig hårde karakter, de smuglede menneskers efterfølgende død og udførelsen af ulovlig menneskesmugling på en meget organiseret måde."

LÆS OGSÅ: Kristian Jensen vil tage flere flygtninge end krævet

Varetægtsfængslingen skal pågå, mens man yderligere undersøger omstændighederne ved torsdagens tragedie.

Her fandt man en efterladt lastbil på en motorvej i Østrig. I kølerummet fandt man ligene af 71 syriske flygtninge, som efter alt at dømme var døde af iltmangel.

LÆS OGSÅ: FN: 300.000 migranter har forsøgt at krydse Middelhavet

LÆS OGSÅ: Fire børn og otte kvinder er blandt 71 døde i lastbil

Af de 71 flygtninge var der fire børn og otte kvinder.

Politiet oplyser, at de fire mænd er en del af en omfattende bulgarsk-ungarsk ring af menneskesmuglere.

LÆS OGSÅ: Ungarsk politi: Tre er anholdt efter tragedie i Østrig

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress