Af - 28/06-15 19:58

Ikke kun regnbuer på Facebook: Sådan fejrede USA loven om homoægteskaberIkke kun regnbuer på Facebook: Sådan fejrede USA loven om homoægteskaber

På Facebook kan man ændre sit profilbillede til regnbueflaget, men andre firmaer har også vist deres massive glæde over den nye lov, der gør det muligt for homoseksuelle at blive gift i hele USA.

Bildstrecke im Grossformat »

Du har nok lagt mærke til, at en del af dine venners profilbilleder er blevet lidt mere festlige over weekenden.

Facebook har nemlig gjort det muligt at smide et regnbueflag ind over vores profilbilleder med et enkelt klik på facebook.com/celebratepride.

LÆS OGSÅ: Terminator-Arnold 'ødelægger' homofobisk fan

Men Facebook er langt fra det eneste store amerikanske firma, der fejrer, at USAs højesteret har gjort det lovligt for homoseksuelle at blive gift i alle 50 stater.

En række af de helt store firmaer har i rørende hyldester givet udtryk for, at store dele af landet står bag den nye regnbuelov.

LÆS OGSÅ: Ben & Jerry's hylder lov om homoægteskaber med denne is

Snapchat havde i weekenden en storslået fælleshistorie, hvor reaktioner fra hele USA blev samlet, så hele verden kunne være med på første række, da beslutningen blev truffet.

Se eksempler på de glade billeder her:

http://penguin-smoothie.tumblr.com/post/122520204286/some-of-my-favorites

YouTube har lavet #ProudToLove, som er en 2,5 minutter lang video-hyldest til den nye lov. Her har de samlet kendte YouTube-klip, hvor unge mennesker springer ud som homoseksuelle og fortæller om, hvor lettede de er.

Se videoen lige her:

LÆS OGSÅ: Højesteret tillader homoseksuelle ægteskaber over hele USA

Hos kørselstjenesten Uber havde de små biler i deres app en lille regnbue bag ved dem.

Regnbuefarverne prydede også selveste Det Hvide Hus, som blev lyst op i forskellige farver. Barack Obama holdt en tale, hvor han udtrykte sin store glæde over, at alle amerikanere nu har de samme rettigheder, når det kommer til at indgå ægteskab.

LÆS OGSÅ: Dækket i farver: Det Hvide Hus hylder ny lov om homoægteskaber

Hillary Clinton, som håber på at blive den demokratiske præsidentkandidat, ændrede også sit profilbillede på Twitter til et stort H i regnbuefarver.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress