25/03-16 10:54

Langfredag er afsat til jagt på militante i BelgienLangfredag er afsat til jagt på militante i Belgien

Myndighederne i Belgien rydder stadig op efter terrorangrebet. Eftersøgte jages, nogle af dem anholdes.

storybild

Belgisk politi fortsætter med ransagninger og eftersøgning efter mistænkte i blandt andet Bruxelles-bydelen Schaerbeek og Molenbeek. (Billede: AP/Alastair Grant)

Myndighederne i Belgien har anholdt syv mistænkte militante islamister efter terrorangrebene i den belgiske hovedstad, Bruxelles, tirsdag morgen.

Samtidig siger myndighederne i Frankrig, at en person er anholdt på mistanker om, at han var i gang med at planlægge et angreb. Planen var fremskreden, siger politiet.

I Belgien anholdt politiet seks mistænkte torsdag i blandt andet Bruxelles-bydelene Schaerbeek og Jette.

Tv-stationen RTBF rapporterer, at en syvende er anholdt i Forest-kvarteret i Bruxelles fredag morgen.

Angrebet i Bruxelles i byens lufthavn og på en metrostation kostede 31 mennesker livet og sårede op imod 300.

Myndighederne har fundet tråde mellem dette angreb og terrorangrebet i den franske hovedstad, Paris, 13 november i fjor, da 130 mennesker blev dræbt ved skudmassakrer og selvmordsbomber.

Men myndighederne er fortsat i fuld gang med at lede efter mistænkte, der kan tænkes at have terrorplaner eller være indblandet i de attentater, der har fundet sted.

Den belgiske avis De Morgen skriver fredag, at myndighederne har identificeret en ny mistænkt i forbindelse med angrebet tirsdag.

Ifølge Reuters er der tale om en 28-årig syrisk mand, der hedder Naim al-Hamed.

Avisen skriver, at han er på en liste, der er rundsendt til europæiske sikkerhedstjenester.

Ifølge avisen eftersøges Naim al-Hamed også i forbindelse med angrebet i Paris.

På samme liste står også Mohamed Abrini, Najim Laachraoui og Khalid El Bakraoui.

Khalid El Bakraoui sprængte den ene af to selvmordsbomber i metroen i tirsdags. Den anden gerningsmands identitet er ikke kendt.

Khalids bror Brahim El-Bakraoui stod bag en af bomberne i lufthavnen. På overvågningsbilledet, der er taget af ham inden attentatet, er han sammen med to andre, der ikke er identificeret.

Belgiske medier har rapporteret, at den ene er Najim Laachraoui, som angiveligt også sprængte en selvmordsbombe i lufthavnen. Det har myndighederne ikke bekræftet.

Den tredje mand er manden i den lyse jakke med sort bøllehat. Han forlod lufthavnen lige inden attentatet og har været væk siden.

Mohamed Abrini - som ifølge avisen De Morgen altså også står på listen til de europæiske sikkerhedstjenester - sættes i forbindelse med Salah Abdeslam, en af de mistænkte hovedmænd til Paris-angrebet.

Salah Abdeslam blev anholdt i Bruxelles for en uge siden.

/ritzau/AFP

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress