Af - 08/08-16 19:06

Kenneth fik ødelagt sit liv på Facebook - nu får han 771.000 i erstatningKenneth fik ødelagt sit liv på Facebook - nu får han 771.000 i erstatning

74-årig mand mistede alt og måtte leve i frygt, da han blev udsat for falske rygter om pædofili.

storybild

Her ses et af Kenneths moteller. (Foto: Google)

Den australske forretningsmand Kenneth Rothe fik i marts 2014 vendt op og ned på sit liv på grund af et enkelt Facebook-opslag.

Den nu 74-årige bedstefar ejede to moteller og nogle lejligheder i kystbyen Nambucca Heads, da en anden mand fra lokalsamfundet pludselig og helt uden grund beskyldte ham for at lave fristeder for pædofile i sine ejendomme.

Mandens Facebook-opslag blev delt af mange, og til sidst blev Rothe stemplet som pædofil, og begyndte at få alvorlige trusler på sit liv.

LÆS OGSÅ: Kastede blod op i kantine: Fængsel lod pædofil dø

Selv om han tiggede og bad sin banemand, elektrikeren David Scott, om at trække sine løgnagtige påstande tilbage, nægtede han pure.

Til sidst blev Kenneth Rothe overfaldet så voldsomt, at han måtte indlægges et halvt år på hospitalet, skriver Sydney Morning Herald.

Nu har pensionisten imidlertid endelig fået oprejsning, efter at sagen er endt i retten.

LÆS OGSÅ: Dansk pædagog kræver mega-erstatning for pædofili-anklager

Dommer Judith Gibson har givet ham fuld medhold i sagen, og pålagt David Scott at betale en erstatning til Kenneth Rothe på 150.000 australske dollars, godt 771.000 kroner, for at have ødelagt hans liv.

- Dette Facebook-angreb på ham blev lavet ud af det blå uden nogen forudgående henvendelse fra nogen person. Det har haft en helt ødelæggende effekt på ham, sagde Gibson i forbindelse med domsafsigelsen.

- Det kan med rimelighed siges, at den publikation, der er klaget over, har ødelagt sagsøgers velbefindende såvel som hans fred i sindet, sagde dommer Judith Gibson ifølge Sydney Morning Herald.

Kenneth Rothe og hans kone er efter beskyldningerne flyttet væk fra Nambucca Heads.

LÆS OGSÅ: TV: Pædofil besvimer da han tages på fersk gerning

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress