Af - 04/12-15 08:15

Er du overtroisk? Så har du svært ved det herEr du overtroisk? Så har du svært ved det her

Er du overtroisk, religiøs eller tror på konspirationsteorier? Så er din bullshit-detektor måske knap så god, viser ny forskning.

storybild

Kan du skille bullshit fra begavede sætninger? Et nyt canadisk studie viser, at det kan være svært for dig, hvis du er religiøs, tror på konspirationsteorier eller det overnaturlige. (Illustration: Valdefar) (Billede: Nordicphotos/Gunnar Svanberg Skulasson)

Du kender sikkert typen, der altid prøver at virke intelligent uden at være det, og som kan tale en madpakke bestående af to svedige ostemadder op til en Michelin-menu med sine flotte fremmedord og filosofiske betragtninger.

Og så kender du sikkert tilhængerne, der lapper ordene i sig og er overbeviste om, at de sidder på første række til en uudtømmelig kilde af visdom.

Nu viser et nyt canadisk studie, at personer, der er modtagelige overfor sætninger, der virker intelligente - men ikke er det - selv er mindre intelligente, dårligere til at reflektere og i højere grad tror på konspirationsteorier, det overnaturlige eller alternativ medicin.

Det skriver det britiske nyhedsmedie Indepent.

LÆS OGSÅ: Ny forskning: Det sker, når du knækker fingre

Studiet er foretaget Af ph.d.-forskeren Gordon Pennycook og et team af forskere fra Waterloo-universitetet i Ontario, Canada og har fået den meget direkte titel: "On the reception and detection of pseudo-profound bulls***" - der oversat til smukt dansk betyder noget i retning af: "Om modtagelsen og opdagelsen af pseudo-dyb bullshit".

Forskerne definerede blandt andet bullshit på følgende måde.

- Bullshit, i modsætning til ren nonsens, er noget som indebærer, men ikke indeholder tilstrækkelig mening eller sandhed.

Før forskerne fandt frem til resultatet, bad de næsten 300 testpersoner gennemgå en række test, der skulle vise, om de kunne skille bullshit fra begavelse.

Til den første test brugte Pennycook en hjemmeside, der kunne sammensætte tilfældige sætninger ud fra en række ord, så sætningen lød dyb, selvom den blot var tilfældigt sammensat.

Hjemmesiden kan for eksempel finde på at komme op med sætninger som: "Vi befinder os på en krydsvej mellem transformation og lyst". Det lyder dybt, men giver i virkeligheden ikke meget mening.

Testpersonerne skulle rate, hvor dybe de fandt sætningerne på en skala fra 1-5.

I anden del af testen skulle deltagerne blandt andet spotte "bullshit" fra det virkelige liv ved at læse twitterindlæg om spiritualitet og alternativ medicin fra den indisk-amerikanske læge og New-age guru Deepak Chopra.

Resultatet af begge tests var, at mange af testpersonerne havde svært ved at spotte det såkaldte "bullshit".

LÆS OGSÅ: Sundhedsstyrelsen underkender egen HPV-rapport

I de sidste to test skulle deltagerne læse normale sætninger som "nyfødte babyer kræver konstant opmærksomhed" eller velkendte udtryk som "en våd person frygter ikke regnen". Sætningerne skulle fungere som kontrol af, at deltagerne ikke bedømte alt til at være dybt.

Udover disse test så forskerne også på en række personlighedstræk blandt testpersonerne og undersøgte, hvordan de så dem selv og verden omkring dem.

Som bonusinfo kan nævnes, at forskerne nævner ordet "bullshit" omkring 200 gange i deres rapport.

Valdefar er ikke begejstret for mange af de filosofiske citater, der florerer på de sociale medier. (Illustration: Valdefar)

LÆS OGSÅ: Svampe, heroin, coke? Her er det farligste stof i verden

LÆS OGSÅ: Derfor kan nogle mennesker aldrig styre deres brandert

LÆS OGSÅ: Træt? Denne almindelige sove-vane er farlig for din sundhed

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress