Af - 19/07-15 10:19

Googles selvkørende bil involveret i uheldGoogles selvkørende bil involveret i uheld

Endnu engang er det ikke den selkørende bil - men de andre billister - der er skyld i uheldet, og det viser bare behovet for dem, lyder det fra Google.

storybild

(Billede: Polfoto/Eric Risberg)

For første gang i de seks år, hvor Google har testet selvkørende biler, har et uheld ført til personskader. Men endnu engang var det ikke Google-bilen, der var skyld i det, lyder det fra it-giganten.

De har endda lagt en video ud, der viser, hvordan situationene blev registreret af deres selvtænkende bil, og her tyder det også på, at de har ret. Du kan se videoen længere nede.

'Som du kan se i videoen, så var vores bremsning normal og naturlig, og bilen bagved havde masser af plads til at stoppe, men den satte aldrig farten ned,' skriver Chris Urmson, der er direktør for Googles selvkørende bil-projekt, ifølge The Independent.

'Det virker tydeligvis som om, at føreren af bilen var distraheret og ikke havde øjne på vejen foran,' skriver han, og du kan jo se, om du er enig i videoen herunder.

LÆS OGSÅ: Din iPhone afslører, hvor du har været: Sådan slår du det fra

LÆS OGSÅ: Google vil skaffe gratis WiFi til hele verden - og er allerede i gang

Googles selvkørende biler har ifølge Time Magazine været involveret i 14 uheld, siden de rullede på vejen for første gang i 2009. Det her er den første med personskade.

'Heldigvis var alle personer i begge biler okay, bortset fra et par mindre piskesmæld, og så ver der et par små ridser på bagenden af vores bil. Den anden slap ikke så heldigt, da hele kofangeren røg af,' skriver Chris Urmson.

LÆS OGSÅ: Derfor bør du slette denne populære besked-app

På de seks år er det blevet til næsten to millioner kilometers landevejskørsel for Google-bilerne, og at de angiveligt ikke selv har været skyld i bare et af de 14 uheld, er endnu et tegn på, at der er brug for selvkørende biler, lyder det fra it-giganten.

'Vores selvkørende biler kan være opmærksomme på hundredevis af objekter på en gang og i alle vinkler, og så bliver de aldrig trætte, irriterede eller distraherede,' skriver Chris Urmson

Han citerer så Sheila Klauer fra Virginia Tech Transportation Institute in Traffic, når han skal beskrive, hvordan mennesker kører.

'Mennesker kører, som om verden er et tv-show, der bliver set på en TiVo-box (amerikansk smart-tv-box, red.), og som kan trykkes på pause - så kan man lige koble af i et øjeblik og hente en øl i køleskabet og komme tilbage til der, hvor man slap og fortsætte uden at gå glip af noget.'

LÆS OGSÅ: TV: Bilist angriber motorcyklister - det skulle han aldrig have gjort

LÆS OGSÅ: TV: Sådan føles det at sidde 10 minutter i brandvarm bil

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress