Af David Andersen - 13/12-15 20:50; Opdateret: 13/12-15 21:20

Jehovas Vidner sælger hovedkvarteret for milliarderJehovas Vidner sælger hovedkvarteret for milliarder

Den religiøse bevægelse Jehovas Vidner har sat sit hovedkvarter i New York til salg.

storybild

Så godt ligger hovedkvarteret. (Billede: Polfoto/AP)

Efter mere end 100 år med hovedkvarter i Brooklyn, New York, har Jehovas Vidner sat det til salg. Det skriver bevægelsen på sin hjemmeside.

Salget, der også inkluderer flere andre bygninger, forventes at indbringe Jehovas Vidner flere milliarder danske kroner.

Jehovas Vidners globale hovedkvarter har ligget i Brooklyn siden 1909 og siden 1969 i en prominent ejendom med udsigt over Manhattan.

Men bevægelsen er ved at flytte hovedkvarter til en lille by nord for New York, så nu sælges det gamle.

LÆS OGSÅ: Den dag jorden gik under - fem dommedagsprofetier

Det blev købt for tre millioner dollar fra medicinalselskabet Squibb i 1969 og er en stor murstensbygning på 68.000 kvadratmeter.

Mens der ikke er en officiel salgspris på bygningen, vurderer Tucker Reed, chef for Downtown Brooklyn Partnership, at den vil gå for en milliard dollar eller små syv milliarder danske kroner ifølge lokalmediet Timesunion.

Jehovas Vidner flytter fra New York, fordi de mangler plads og har haft en stribe bygninger og kontorer spredt ud over byen. Samtidig har Brooklyn ændret sig de seneste mange år og er blevet både frisindet og alternativt.

LÆS OGSÅ: TV: Husker du pizzarotten fra New York? Glem den - her er selfierotten!

- For at være ærlig, så er der mange, der finder New York intimiderende, siger talsmand for Jehovas Vidner Richard Devine til Associated Press.

Jehovas Vidner flytter til den lille by Warwick. Byen har lidt over 30.000 indbyggere.

Her er Jehovas Vidner ved at opføre et 182.000 kvadratmeter nyt, globalt hovedkvarter, der skal stå færdigt i 2017.

Jehovas Vidner er en religiøs, kristen bevægelse, der tolker Biblen meget bogstaveligt. Bevægelsen kendes for sin missionerende virksomhed og for at udelukke frafaldne medlemmer fra både bevægelsen og ofte også deres egen familie.

LÆS OGSÅ: Kalenderen du IKKE vil eje: Blegfede taxachauffører smider klunset

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress