Af - 19/03-16 16:28

HATECRIME: Så voldsomt blev 23-årig angrebet af sin stedfarHATECRIME: Så voldsomt blev 23-årig angrebet af sin stedfar

Et homoseksuelt par blev voldsomt forbrændt, da de blev angrebet med kogende vand, mens de sov. Nu er der startet indsamlinger til deres lægeregninger.

I et interview med WSB-TV fortæller Marquez Tolbert om, hvordan han sammen med sin kæreste blev offer for en hatecrime, da de blev overhældt med kogende vand midt om natten.

Da 21-årige Marquez Tolbert en nat i februar sov hos sin 23-årige mandlige kæreste, Anthony Gooden, blev de angiveligt angrebet med kogende vand på grund af deres seksualitet. Begge mænd blev slemt forbrændt, og der samles nu ind til, at de kan få deres lægeregninger dækket. Det skriver Mashable.

LÆS OGSÅ: Tandlæge anklages for lemlæstelse af 100 franske patienter

Parret pådrog sig anden- og tredjegradsforbrændinger, mens de lå og sov i en lejlighed, som Anthony Gooden deler med sin mor og hendes kæreste i den amerikanske by Atlanta. Det var Anthony Goodens stedfar, 48-årige Martin Blackwell, der overhældt dem med kogende vand, fortæller Marquez Tolbert.

- Martin trak mig op og sagde: "Skrid ud af mit hus med det bøsseri". Jeg kunne ikke stoppe med at skrige, siger han tårevædet i et interview med WSB-TV og tilføjer:

- Smerten lader dig ikke sove. Det er ulideligt 24 timer om dagen, og det stopper ikke. Det er der bare. Du vågner midt om natten og græder, fordi du gerne vil sove, men det kan du bare ikke.

LÆS OGSÅ: Svensk politi fraråder kvinder i by at gå ud efter vold

Martin Blackwell blev efterfølgende anholdt for angrebet, der ifølge en politirapport, som WSB-TV er kommet i besiddelse af, bundede i, at han ikke kunne acceptere de to mænds forhold.

- Det skal nok gå. De fik bare lidt varmt vand på sig, sagde Blackwell angiveligt til politiet efter angrebet.

Martin Blackwell, som angiveligt skoldede parret, blev fotograferet af politiet (Foto: Fulton County Sheriff's Office).

Men mændenes forbrændinger var så alvorlige, at lægerne måtte transplantere hud fra deres ben for at hele dem.

Tolbert blev forbrændt på hals, arme og ansigt og lå indlagt på et hospital i Atlanta i ti dage. Gooden, der blev alvorligt forbrændt i ansigtet og på 60 procent af kroppen, lå på hospitalet i en måned, inden han blev udskrevet i fredags, forklarer Tolbert til Project Q Atlanta.

Så slemt medtaget var Anthony Gooden, da han lå indlagt:

Advarsel

Stødende billede. Tryk for at vise.

LÆS OGSÅ: Kortere lunte resulterer i vold mod offentligt ansatte

Familie og venner har startet indsamlinger for at hjælpe både Anthony Gooden og Marquez Tolbert med at finansiere deres hospitalsudgifter.

Blackwell er stadig i politiets varetægt. I staten Georgia kan man ikke decideret retsforfølges for hatecrimes, men manden er sigtet for det voldsomme angreb.

LÆS OGSÅ: Stjernespiller i NFL anklages for vold mod ekskæresten

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress