28/01-16 21:26

Hollandsk parti vil sende migranter i færger til TyrkietHollandsk parti vil sende migranter i færger til Tyrkiet

Flygtningestrøm skal stoppes med hurtig returnering i færger fra græske øer til Tyrkiet ifølge regeringsparti.

storybild

Flygtninge ankommer til Lesbos. (Arkivfoto) (Billede: Polfoto)

I et forsøg på effektivt at stoppe flygtningestrømmen mod Europa skal flygtninge på græske øer straks sendes tilbage til Tyrkiet på færger, lyder et forslag fra et hollandsk regeringsparti.

Arbejderpartiet, det næststørste i landet, har torsdag præsenteret forslaget, skriver hollandske medier ifølge BBC.

Forslaget lægger op til, at EU til gengæld skal modtage 250.000 flygtninge fra Tyrkiet årligt.

LÆS OGSÅ: Sveriges afviste asylansøgere er verdensnyhed

De europæiske lande står fortsat uden et fælles svar på, hvordan man løser udfordringen med de tusindvis af flygtninge og migranter, som dagligt kommer til Europa via Tyrkiet.

Sidste år kom 850.000 migranter til Europa via græske øer, der ligger tæt på Tyrkiets kyst.

Holland overtog EU-formandskabet ved årsskiftet, og medier i landet skriver, at premierminister Mark Rutte støtter forslaget.

Rutte leder en regering bestående af sit eget parti, Folkepartiet for Frihed og Demokrati, og Arbejderpartiet.

LÆS OGSÅ: Mindst 12 druknet ved nyt forlis ud for Grækenland

På et topmøde i Bruxelles indgik EU-landene og Tyrkiet sidste år en omfattende aftale, som betyder, at tyrkerne skal forsøge at bremse tilstrømningen af flygtninge til Europa.

Aftalen indbefatter, at tyrkerne skal tage sig godt af de mange syriske flygtninge i landet.

Aftalen har ikke umiddelbart haft virkning på antallet af migranter og flygtninge til Europa.

EU-Kommissionen og flere af medlemslandene beskylder Grækenland for at svigte en forpligtelse til at kontrollere dets grænse, som også er EU's ydre grænse.

Det afviser regeringen i Athen.

LÆS OGSÅ: Minister: Så mange milliarder skal Danmark bruge på flygtninge i år

LÆS OGSÅ: Ekspert: Flygtninge kan allerede fordeles efter evner

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress