Af - 29/12-15 22:48

Asylansøgere forlader svensk bosted i frygt for spøgelserAsylansøgere forlader svensk bosted i frygt for spøgelser

Flere asylansøgere har forladt et bosted i Sverige, fordi de er bange for spøgelser. Det kan dog ikke udelukkes at 'spøgelser' er et forsøg på at skræmme beboerne væk.

storybild

Det kan være de svenske skoves susen og brusen der skræmmer asylansøgerne, mener centerchef for integrationsstyrelsen i Alvesta. (Billede: Polfoto)

På et asylcenter i Gänanforsa uden for den svenske by Alvesta, har lidt over halvdelen af beboerne forladt stedet.

LÆS OGSÅ: Og så endda i Sverige: Flertal ønsker færre flygtninge

Anledningen til fraflytningen skal være lamper, der tændes og slukkes og fremmede mennesker på grunden. Nogle siger, at de har oplevet spøgelser, skriver Nyheter 24.

Ifølge den svenske avis Kvällsposten troede beboerne først, at det bare var barnlige beretninger, men nu har voksne også hørt lyde og blandt andet set døre, der bliver oplåste, og bade der tændes, uden at der er nogle tilstede.

LÆS OGSÅ: Støjberg: Smykkeforslag behøver ikke præcision

35 af de 58 beboere har forladt stedet, og er tirsdag morgen gået direkte til integrationsstyrelsens center i den nærliggende by Alvesta.

Integrationsstyrelsen har dog ikke flere ledige boliger at tilbyde.
Centrets chef Magnus Petersson mener, at skrækken kan skyldes, at beboerne ikke er vant til lyden fra de svenske skove.

- Der har været meget storm og vind, og det kan nok opleves lidt skrækindjagende, siger han.

LÆS OGSÅ: Svensk politi beder militæret om hjælp til asylpres

Det kan heller ikke udelukkes at det kan være 'drengestreger' og bevidste forsøg på at skræmme beboerne.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress