Af Agnete Finnemann Scheel - 16/01-16 12:18; Opdateret: 16/01-16 12:28

Østrigsk lægeægtepar er bortført i Burkina FasoØstrigsk lægeægtepar er bortført i Burkina Faso

Bortførelsen sker samtidig med angreb på luksushotel i hovedstaden Ouagadougou, hvor mindst 23 blev dræbt.

storybild

(Billede: Ludivine Laniepce)

To østrigske statsborgere, en læge og hans kone, er blevet bortført i den nordlige del af det vestafrikanske land Burkina Faso, oplyser landets sikkerhedsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Bortførelsen sker samtidig med, at et ukendt antal jihadister fredag har angrebet et luksushotel i landets hovedstad, Ouagadougou. Mindst 23 mennesker fra 18 nationer og fire jihadister blev dræbt, inden sikkerhedsstyrker kunne befri 126 gidsler.

LÆS OGSÅ: Tre attentatmænd er dræbt på hotel i Burkina Faso

Efter planen skal kronprinsesse Mary og udenrigsminister Kristian Jensen (V) besøge Burkina Faso mellem 24. og 26. januar for blandt andet at diskutere kvinders rettigheder og landets demokratiske udvikling.

Men fredagens angreb i det vestafrikanske land kan betyde, at den danske delegations rejseplaner bliver ændret, siger udenrigsministeren.

LÆS OGSÅ: Al-Qaeda hævder at stå bag hotel-angreb i Burkina Faso

LÆS OGSÅ: Mindst 23 mennesker dræbt i hotel-angreb i Burkina Faso

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress