Af - 12/02-16 12:15; Opdateret: 12/02-16 12:39

Hun droppede alkohol for en aften: - Her er de fem ting, jeg lærteHun droppede alkohol for en aften: - Her er de fem ting, jeg lærte

Kunne du forestille dig at gå i byen uden at drikke? Det kunne den unge kvinde Hayley ikke. Hun fortæller her, hvad hun lærte ved at holde sig alkoholfri for en aften.

Bildstrecke im Grossformat »

Hvis du ikke kan holde dig helt fra alkoholen, kan du i galleriet herover se, hvordan du minimerer dine tømmermænd dagen derpå.

Kunne du finde på at tage i byen og danse og feste en hel aften uden alkohol?

Det kunne blogredaktør på Huffington Post Hayley Miller ikke forestille sig - indtil for nylig, hvor hendes kalender tvang hende til at tage et valg.

Hele lørdagen var nemlig fyldt op med sociale arrangementer, mens dagen derpå omvendt var fyldt op med en masse arbejde.

Først havde hun bekymret sig over, hvordan hun skulle være i stand til at arbejde med tømmermænd.

- Men så slog det mig. Måske, bare måske, skulle jeg ikke drikke. Overhovedet, skriver hun i en artikel til Huffington Post.

LÆS OGSÅ: Derfor må du godt drikke alkohol når du er på penicillin

Simpelt og genialt, hvis hun nu selv skulle sige det. Og faktisk lærte hun hele fem ting af at holde sig fra cosmopolitans og fadøl en hel dag til diverse sociale arrangementer.

Hvad, hun lærte, kan du se herunder.

Du har mere meningsfulde samtaler

Hayley fortæller i artiklen, hvordan hun var mere tilstede, når hun talte med folk omkring sig og var bedre til at fokusere på, hvad hendes venner rent faktisk sagde frem for at gå i panik over, at hendes drink snart var tom og skulle fyldes op igen.

FREECOCAINE.TUMBLR.COM

Du får større selvtillid

Hayley fortæller også, hvordan hun har brugt alkohol som en "social krykke".

"Hver gang, jeg følte mig utilpas, var mit første instinkt at bestille en ny drink (...) Jeg huskede, at jeg kunne møde nye folk, "catche up" med venner og dance (dog ikke godt) uden en eneste drink", skriver hun.

PECULIARGROOVE.TUMBLR.COM

Du bruger færre penge

Også Hayleys bankrådgiver ville helt sikkert sætte mere pris på hendes alkoholfrie lørdag.

Hayley fortæller, at hun har en tendens til at være hende den yderst gavmilde gæst, der bestiller shots til alle, når hun selv har fået de første drinks indenbords - men ikke nok med, at hendes aften blev billigere uden alkohol - så var hun også fri for den dårlige samvittighed, når betalingskortet skulle hives frem til endnu en omgang.

WWW.TEABREAKFAST.COM

Du holder længere ud

Hayley skulle til flere fester på én dag, hvor der var alkohol involveret. Hun fortæller i Huffington Post, hvordan hun plejer at kæmpe med at holde sig kørende til fest nummer to - men uden alkoholens sløvende effekt præsterede hun pludselig at feste tolv timer i træk, beretter hun.

REDDIT.COM

Du har ikke noget at fortryde

Og, måske bedst af alt: Hun slap for tømmermænd - ikke mindst de moralske af slagsen - dagen derpå. Både hovedpine og hovedbrud var pist væk.

Giphy.com

- Jeg har nydt eksperimentet så meget, at jeg aldrig vil gå tilbage til at læne mig så meget op ad alkohol til fester, som jeg engang gjorde (...) og selvom jeg ikke realistisk set ser mig selv droppe alkohoholen helt, har dette lille forsøgt definitivt ændret den måde, jeg ser mit forhold til alkohol på, skriver hun til sidst i artiklen i Huffington Post.

LÆS OGSÅ: Ny forskning: Alkohol får dig til at æde løs

LÆS OGSÅ: Danske unge i front: Drikker alt for meget

LÆS OGSÅ: EKSPERIMENT: Kan Kenneth klare en bytur uden alkohol?

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress